Forleden var der fest hos JCB i England, idet fabrikken fejrede, at nummer 200.000 Loadall teleskoplæsser rullede ud fra fabrikken.

Den første JCB Loadall teleskoplæsser blev produceret i 1977, hvor den hurtigt blev populær både på byggepladser og i landbruget. På gårde kunne den specialbyggede maskine øge produktiviteten med stabling af baller, lastning af møg og skovle korn ved at erstatte den simple traktor med frontskovl.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det første år blev der kun samlet 300 af JCB's model 520, mens der i dag ruller tusindvis af Loadalls læssere af samlebåndet hvert år, og virksomheden beskæftiger omkring 800 mennesker.

- Siden den beskedne start i 1977 er JCB Loadall blevet en meget vigtig maskine både for JCB og for bygge- og landbrugssektoren. Revolutionerende er nok ofte et overbrugt ord, men det er en perfekt beskrivelse af Loadalls succes, sagde JCB's bestyrelsesformand Lord Bamford på festdagen og fortsatte:

- Den måde læsning og losning håndteres på på byggepladser og gårde har ikke været den samme, siden vi introducerede Loadall i 1977. JCB-teamet i produktion og salg af Loadall skal hermed lykønskes med at nå milepælen på 200.000 maskiner.