Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Teknologi handler om omkostninger

Af Rasmus Dalsgaard - 16. jun. 2017 KL. 16:06

  • ww253832_1
  • ww253832_2
  • ww253832_3

Landmænd kan være tilbageholdende med ny teknologi, men tager gerne den nye teknologi i brug, hvis det kan reducere omkostninger.

En universitetsforsker har erfaring for, at landmænd gerne tager ny teknologi til sig - hvis det kan betale sig.

- De er klar til hvad som helst, hvis de kan spare omkostninger, sagde lektor Kjeld Jensen fra Syddansk Universitets Dronecenter, da han deltog i en folkemøde-debat arrangeret af Bornholms Landbrug.

citat startcitat start

- Udfordringen er blandt andet færdselsloven. Men vi skubber på. Vi vil være med i at udfordre lovgivningen globalt.

Kristian Refnov, direktør Case IH Danmark

citat slutcitat slut

Og hans erfaring bekræftes af nogle af de landmænd, der mødte op for at høre om visioner for fremtidens automatiserede robotlandbrug.

Landmændene sagde klart, at ny teknologi for dem handler om at sænke enhedsomkostningerne eller eventuelt opnå en miljøgevinst for at være konkurrencedygtig.

Gamle telefoner

Men den nye teknologi elskes ikke nødvendigvis fra første færd af alle landmænd.

Det stod også klart efter debatten.

En landmand erkendte, at han køber mange af de teknologiske løsninger, men ikke altid bruger mulighederne, fordi det er lettere at gøre som man plejer og er fortrolig med.

Andre kunne berette, at mange landmænd er lidt gammeldags.

- Bare det at få dem til at benyttet telefonens muligheder. Og vi ser endda mange med gammeldags trykknaptelefoner, kunne en deltager fortælle.

70 procent udnyttes

Det er også den erfaring, som Kristian Refnov, direktør for Case IH Danmark, har gjort.

- Vi ser ofte, at teknologien er slået fra, og at der kun bliver brugt 70 procent af det, som maskinerne kan, siger Kristian Refnov.

Han møder af og til lidt teknologiforskrækkelse hos maskinførere. Men med tiden begynder de at bruge de nye muligheder.

- For seks-syv år siden mødte vi mange professionelle traktorførere, som absolut ikke skulle bruge GPS, for de kunne sagtens køre lige. Men i dag skælder de samme traktorførere ud, hvis de kommer af sted i en traktor uden GPS, fortæller Kristian Refnov.

Traktor uden førerhus

Case IH er en af de traktorproducenter, som er langt fremme med udviklingen af førerløse traktorer og allerede er klar med en traktor uden førerhus.

- Vi har produktet, der kan køre selv. Og det er nok til at spare omkostninger til en fører. Men vi mangler det med at køre på vejen. Udfordringen er blandt andet færdselsloven. Men vi skubber på. Vi vil være med i at udfordre lovgivningen globalt, siger Kristian Refnov.

Han tvivler også på, at markedet er klar til alle de nye muligheder.

- Vi kan lave hvad som helst, men vil markedet betale det, spørger han.

Ifølge Kristian Refnov skal teknologien sælges - og kunden skal bruge den. Derfor er han overbevist om, at udviklingen kommer til at foregå i små skridt.

- Det er som en elefant, der skal spises i små skiver, siger han.

Høje omkostninger

Ivar Ravn, direktør for Business hos Seges, mener dog, at det er nødvendigt for danske landmænd at tage den nye teknologi til sig og være på forkant med de teknologiske muligheder, fordi det danske omkostningsniveau er højere end i de fleste andre lande.

Derfor er automatisering en nødvendighed for at kunne være konkurrencedygtig på det internationale marked, men det er ikke uden udfordringer.

- Vi har allerede en masse data, men det er en udfordring at få koblet alle data sammen og udnytte dem til den nødvendige automatisering, siger Ivar Ravn.

Nogle af udfordringerne skyldes, at forskellige maskinproducenter arbejder med forskellige standarder, så maskinerne ikke kan kommunikere med hinanden.

- Der er ejerskab

Data

En anden udfordring er ejerskabet til de data, som opsamles, og hvordan man overholder persondataloven.

- Det er et meget vigtigt og aktuelt emne at tage fat i, konstaterer Ivar Ravn fra Seges.

- Vi har ansat en jurist alene til at sikre, hvordan persondataforordningen overholdes, og hvordan vi omgås de data, som opsamles af de forskellige maskiner, siger han.

Dronerne kommer

Når universitetsforskeren kigger i krystalkuglen, forudsiger han, at vi kun lige har set indledningen til alt det, som dronerne kan bruges til.

- Det er gået lynstærkt de seneste fem år, men vi bruger stort set kun kameraer på dronerne.

- De bruges nærmest som en forlænget selfiestang. Men kameraer er bare det første, vi har sat på dronerne. Århus Universitet arbejder med at sætte en drone på toppen af mejetærskeren. Den kan lette fra mejetærskeren og eksempelvis spotter rådyr og tilpasse ruten på marken. Vi kommer også til at se droner med bevægelige arme, der kan tage jordprøver og meget mere, forudsiger Kjeld Jensen.

Han suppleres af Lone Reppien Thomsen, der er konsulent hos Transportens Innovationsnetværk.

Hun fortæller, at transportbranchen er meget optaget af nye forretningsmodeller.

- Man skal også være opmærksom på, at der kan være andre, som bliver interesseret i landbrug, end vi forestiller os i dag. Tænk på, hvorfor Google vil producere biler, siger hun.

Se hele debatten her

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame