Tallene for 2010 langt bedre end forventet
Landbrugets driftsresultater for 2010 er markant bedre end forventet, viser de foreløbige tal
Friske tal fra Videncentret for Landbrug fortæller, at landbrugets driftsresultater ser væsentligt bedre ud, end man havde forventet.
Ifølge Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Videncentret for Landbrug, har der været en kraftig fremgang i driftsresultaterne for de 803 regnskaber, som vurderingen bygger på.
- Vi skønnede sidste år, at en fremgang på cirka 550.000 kroner ville være realistisk, men tallene viser, at der har været en fremgang til 919.000 kroner, siger han.
Klaus Keiser mener, at de pæne tal skyldes en stigende effektivitet i landbruget, kombineret med højere produktpriser og godt landmandsskab.
- Dermed er grunden lagt til endnu bedre resultater i 2011, tilføjer han.
Det lave renteniveau i 2010 har også bidraget til fremgangen, som især har vist sig hos planteavlere og mælkeproducenter på grund af bedre priser.
- Men med et forventet overskud på 100.000 til 200.000 kroner er landbruget dog stadig en underskudsforretning. For det rækker ikke til at aflønne landmandens arbejdsindsats og den kapital, landmanden har bundet i bedriften, siger Klaus Kaiser.
Landmændene har været tilbageholdende med at investere i 2010, og de foreløbige tal viser da også et fald på hele 44 procent. Omregnet i kroner og ører svarer det til en nedgang fra 1,5 millioner kroner i 2009 til 800.000 kroner i 2010 pr. heltidsbedrift.
- Landmændene har prioriteret optimering og effektivisering frem for ekspansion, siger Klaus Keiser.
Rentespøgelset
Især de gældstyngede svineproducenter har haft glæde af historisk lave renter, men de må - ligesom alle andre - belave sig på stigende renteudgifter med de seneste udmeldinger fra den Europæiske Centralbank om rentestigninger. Fra april forventer Klaus Keiser, at vi får et rentehop på en kvart procent.
- Vi får sandsynligvis flere, mindre rentestigninger i løbet af året. Samlet set vil jeg tro, at vi lander et sted mellem en halv og en hel procent i år, vurderer han.
Hvis man tager landbrugenes samlede gæld, vil en rentestigning på en procent ifølge Klaus Kaiser betyde en ekstra udgift på cirka 175.000 kroner pr. bedrift.
det er ikke alle tal der er nemme at gennemskue ved første øjesyn
det er det der er problemet , det er det der netto er tilbage efter renter , afdrag , gebyerer og andre udgifter , der virklig betyder noget , det er hvor mange penge der er tilbage til privatforbrug efter skat der er intrasant