Jeg kan stadig huske det job jeg havde på en gård, ved en tidligere godsforvalter på Lolland for 20 år siden. Selv den dag i dag tror jeg han havde nogen psykiske problemer. Men det var et godkendt praktiksted, og han fik mange landbrugskandidater til at forlade landbruget.

Omvendt har jeg også haft mange gode jobs, og har stadig kontakt med nogen af dem i dag

Pointen er at brådne kar findes alle steder. Men en elev har jo trods alt retten til at have lov /ret til at lære

lad mig nu sige at der er undtaglser med det "xxx" siger . jeg er oplært på den gode gamle måde med mange fejl men kun med de opgaver der ikk kræver meget at lære og har lært alt hvad jeg vet og kan på den hårde måde og er faktisk glad for den måde. for i dag laver jeg alt det som er svært og kræver en rigtig go tolmodighed og at lære maskineren og traktoren og kende kræver at men går op i det,og lever op til at men kan køre forbi en mark og men kan se at det er lige og ar landmanden er super tilfreds med det arbejde der er udført  

Inden der graves alt for dybe huller så bør både elever og lærermester erkende de har brug for hinanden. Derfor er det også vigtigt at begge parter får lige meget ud af det. Det nytter ikke at man som læremester blev tvunget at beholde en elev som bare ikke dur. Et råddent æble kan ødelægge meget. Det dur heller ikke at en læremester opfører sig sådan at de unge mister lysten til erhvervet.

Vi må også som arbejdsgiver erkende at de unge mennesker generelt er lige så forkælet som vore egne børn. De kender alle mere eller mindre deres ret men pligtdelen kniber det lidt med. Fra skolen er de vant til at have medbestemmelse - men det dur ikke altid i et landbrug. Der er ikke tid til at diskurtere om det er Peter eller Mads der skal køre gylle. Det virker bedst når der er en der siger Peter du køre gylle og Mads du tager ploven. Så længe vi ikke er flere i et landbrug så bør en god leder have føling med hvem der egner sig bedst til hvad.

til tre gange xxx

du er jo heldig når du skal bruge en ny medarbejder ,for så vidt jeg ved er der mange med den fine uddannelse som fejedreng og når du ansætter dem tidlig nok bestemmer du også deres løn, og der er masser af slaksen. mejer fra huset på cristianshavn er nu måske for gammel.

Det kan måske være godt med elever, gennem åerne har jeg haft en hel del med godt resultat, men det gider jeg ikke mere. Dels er det uforståligt at L- F har lukket 3 F ind omkring udannelsen lønforhold og jeg mener også der burde være mere fleksible aftalelængder, meget landbrug har ikke altid brug for en elev om vinteren.

 Der også sket en udvikling med mange af de unge mennesker, det er som om at de stiller krav, og mener at de har styr på det hele, og mange gange er det meget lidt de kan omkring et ganske almindelig arbejdsforhold, på yde siden, det er anderledes med krav til arbejdspladsen.

Sidste elev vi havde, lavede ulykker for omkring 300000kr, Vi havde endda været så flinke at gå med til at ændre elevaftalen fra den gamle til den der gælder i dag, hvilket så gjorde, at det blev noget dyre at have ham, end hvis vi havde fastholdt den gamle aftale. 

Når så eleven kommer på skole, kan man få bud om at der dage, hvor han ikke har fulgt undervisningen, og så skal landmanden bøvle med at modregne den del af lønnen, vi oplevede også at landbrugskolen hjalp eleven med  at regne ud, om han nu havde fået den rigtige løn, og der kom så en ekstra regning, det var formentlig rigtig, selv om vi har landboforeningen til at styre lønnen til vor ansatte, jeg mener det må da være elevens opgave at sikre sig, hvis der skulle opstå fejl i lønbetalingen.

Det er også vanvittigt at man ikke kan komme ud af en elevaftale, hvis man køre træt i en elev, jeg vil ikke gide se ham møde hver dag, jeg høre også fra ungdomskonsulenten at mange landmænd ikke vil bruge deres elev  lørdag søndag, man kan finde løsarbejder til en noget billiger pris, de er efter min opfattelse blevet forkælet og båret frem, her på gården gider vi ikke mere, også selv om der lokkes med store tilskud, her heder det arbejdsdreng, og igrunden kan de jo blive en mindst lige så god arbejdskraft for fremtidens landbrug, alle får jo alligevel ikke deres egen gård.