sonsoreret-indhold

Med en kartoffelmelsindustri, der fortsatte væksten og nye kartoffelavlere, der ønskede at få andel i succesen, så Thomas Prip Nielsen i 2017 en ny forretningsmulighed. Han valgte derfor at leje jord med leveringsrettigheder på industrikartofler ved siden af produktionen på aktieselskabet Demstrup Hovedgård, som han er medejer af.

Fokus blev lagt på stivelseskartofler, og med udvidelserne, der skete på Karup Kartoffelmelsfabrik, syntes vejen at være banet til sikker succes for den østjyske virksomhed.

GRIMME er i den lidt dyrere ende, men det fungerer virkelig. De ved altid, hvad de snakker om, og deres montører er ekstremt dygtige. Derfor er de en rigtig god sparringspartner

Thomas Prip Nielsen, kartoffelavler

Høsten ved at slå fejl

Sådan skulle det dog ikke gå til at begynde med, for da der skulle høstes i 2017, blev Danmark ramt af mange kraftige regnbyer. Høsten stod til at fejle:

- Vi havde 60 hektar til at sidde i jorden på grund af vejret. Optageren sad fast i den tunge, våde jord, fortæller kartoffelavleren.

GRIMME kom til undsætning

Han kontaktede GRIMME Skandinavien og fortalte om problemerne med optageren, han havde købt. Kort tid efter stillede GRIMME Skandinavien med en selvkørende, to-rækket Varitron 270 optager:

- GRIMME Skandinavien hentede den selv i Tyskland og stillede den til rådighed. Kvit og frit, så jeg kom i mål med høsten, siger han.

Fandt den rigtige løsning

Efter at være hjulpet i mål med den vanskelige høst, satte kartoffelavleren sig sammen med GRIMME Skandinavien og fandt den optimale løsning til den tunge jord på Demstrup Hovedgård: en GRIMME SV 260 kartoffeloptager med hjultræk.

- GRIMME er i den lidt dyrere ende, men det fungerer virkelig. De ved altid, hvad de snakker om, og deres montører er ekstremt dygtige. Derfor er de en rigtig god sparringspartner, siger kartoffelavleren. Han glæder sig i dag over sin nye kartoffelforretning, der er blevet en succes. Desuden har han fået nye kunder i kartoffelbranchen, som han også arbejder for:

- Vi kører med fuld kapacitet nu. Det er kun tiden, der begrænser os. Udstyret er meget holdbart, siger kartoffelavleren, som udover sin optager ejer følgende GRIMME-udstyr: en klapbar BFL 400-H bedplov, en CS 150 Rotapower XL strenglægger og en RH 12-40 Combi indlagringsmaskine.