Udbruddet af kartoffelbrok har ikke alene fået kartoffelbranchen til at rykke sammen, så stivelsesindustrien i dag har meldt sig ind i Danske Kartofler. Det har også resulteret i et prisværdigt godt samarbejde med myndighederne.
Det fastslog formanden for Danske Kartofler, Carl Heiselberg, i sin beretning på organisationens generalforsamling tirsdag i Vingsted.
Det tætte samarbejde har udmøntet sig i en handleplan, hvor kun nogle få punkter resterer. Punkter som forventes afklaret på et møde den 9. marts, sagde formanden.
Forbud i op til 15 år
Handleplanen indeholder en række tiltag.
- De ramte marker må ikke bruges til kartofler i 5-10-15 år, alt afhængig af smittebilledet, redegjorde Tine Vilbrad Jørgensen fra NaturErhvervstyrelsen.
- Desuden vil der være krav om, at maskinerne rengøres for jord, før marken forlades.
De smittede marker skal omkranses af en bufferzone, hvor der er forbud mod læggekartofler og planter, ligesom der kun må anvendes højresistente sorter. Udenom bufferzonen lægges en undersøgelseszone med en radius på 500 meter fra den smittede mark.
Hvor bred bufferzonen skal være, er et af de udestående punkter i planen. Når der er opnået enighed om handleplanen, er næste skridt at få implementeret tiltagene i lovgivningen.
Tine Vilbrad Jørgensen understregede, at hensigten med handleplanen bl.a. er at få lukket smitteveje, sikre eksporten og at udvikle en systematik ved evt. nye udbrud.
- Men på baggrund af de undersøgelser, vi har lavet, er der ikke grund til at antage, der er brok i andre egne af landet, understregede hun.
Forebyggelse
Derudover handler det om forebyggelse, slog Christian Feder, KMC, fast i sit indlæg.
- Det, der kan hjælpe, er sædskifte, hvor marken holdes fri for kartofler i mindst to år, sagde han og understregede, at vil ramme mange avlere særdeles hårdt. Derfor tales der om en indkøringfase frem til 2018.
Men forebyggelse er også brug af resistente sorter hver anden eller tredje gang, fordi det bremser sygdommen, når smittekimene ikke kan finde nye værtsplanter. Brug kun godkendte læggekartofler og udvis ellers rettidig omhu, lød rådene.
Hård dom
Det første tilfælde af kartoffelbrok blev konstateret den 8. september, det næste en måned senere og i januar blev der fundet brok i et deponi. Afstanden mellem de smittede marker er 20-30 km., og mistanken retter sig mod melkartoffelvand eller jordaffald.
De berørte marker svarer til 20 pct. af de pågældende bedrifters samlede areal.
Der har ikke været kartoffelbrok i Danmark siden 1981.
