Fyens.dk skriver, at Niels Henrik Ove, ejer af Ditlevsdal Bison Farm, fik en brat opvågning onsdag morgen, da han fik beskeden om, at hans syv bisoner var sluppet løs.

Ifølge Fyens.dk syntes de syv bisoner, at det var alle tiders at komme ud i den store verden.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- De opførte sig som børn, der var ude at lave ballade. De hoppede og nærmest dansede rundt. De havde deres egen lille fest, fortæller Niels Henrik Ove til Fyens.dk.

Taktikken var at lokke dem med en spand foder, som Niels Henrik Oves datter, Helene Simmelkjær Ove, gik med. En af de undvegne kvier har hun, populært sagt, haft som en slags kælebison, hvilket hjalp på lysten til at følge efter. Snart begav de øvrige dyr sig også stille og roligt på vej tilbage mod farmen. Undtagelsen var tyren.

- Den virkede som en 15-årig betænksom herre, der var ude at gå tur og nok selv skulle bestemme, hvornår den ville hjem.

I situationen var Niels Henrik Ove mest bekymret for, om en eller flere bisoner ville forvilde sig ud på Søndersøvej og derfor komme i fare for at kollidere med en bil.

Efter en times tid kunne Niels Henrik Ove ånde lettet op, da alle Bisoner var tilbage på Farmen.