Syngenta kom ud af 1. halvår med et resultat lige under forventningerne.

Omsætningen lå på 8,51 milliarder dollars, hvilket var en smule under de 8,57 milliarder dollars Bloomberg News havde forventet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der var dog tale om en fremgang for omsætningen sammenlignet med samme periode sidste år.

EBITDA endte på 2,11 milliarder dollars, hvilket var lidt lavere end sammen periode sidste år: 2,18 milliarder dollars.

Syngenta fastholder sin forventning til 2014 med en omsætningsvækst på 6 procent.

Syngenta er en verdensførende landbrugsvirksomhed med 27.000 medarbejdere i over 90 lande med to hovedtyper af produkter: frø og plantebeskyttelse.