Matthew Pickard bliver ny chef for Syngenta Nordics efter Steffen Saltofte, som er skiftet til franske Merial.

- Det er rigtig godt, men det er naturligvis et stort ansvar, siger Matthew Pickard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han siger, at holdet i Norden er velfungerende, og han ser frem til at møde kunder og andre samarbejdspartnere.

Selvom Norden er et relativt nyt område for Matthew Pickard, har han et positivt indtryk af landbrug i Sverige, Finland, Danmark og Norge.

- De nordiske lande er vældigt udviklede og velorganiserede set ud fra et afgrødeperspektiv. De er kendt for at producere mad af høj kvalitet med stor fokus på miljøet. Jeg tror, at det vil præge resten af Europa, når det handler om at finde en balance mellem udbytte og miljøbelastning, siger Matthew Pickard.

Syngenta Nordics har hovedkvarter i København.