Dansk landbrug kom acceptabelt gennem året, forudsætningerne taget i betragtning. Svineproducenterne er hårdest ramt. Mælkeproducenterne og planteavlerne klarer sig gennemsnitligt bedre. Omstændighederne var afgjort ikke med de danske landmænd i 2018, viser nye tal fra regnskaberne.
- Udefrakommende forhold har ramt landbruget hårdt i 2018, men vi kan se på tallene, at det er muligt at føre rentabelt landbrug. Det handler om at reducere produktionsomkostningerne og sikre, at man kommer rundt i alle hjørner for at finde de sidste penge, fortæller Lasse Frost, afdelingsleder for LMO Business, og fortsætter:
- Man kan have en tendens til at stirre sig blind på egne metoder, men det kan være til stor inspiration at få gårdrådet eller erfagruppen til at se på bedriften med nye øjne. Det er ofte her, man finder de lavt hængende frugter.
LMO, LandboSyd, LandboNord og Sagro har fremrykket behandlingen af 400 regnskaber, for at sikre en tidligt analyse af de økonomiske resultater for 2018 samt en prognose for 2019.
25 procent bedste svineproducenter klarer sig
Gennemsnitligt har de danske svineproducenter leveret underskud med en afkastningsgrad for virksomhederne på cirka 0,5-2,0 procent. Med det nuværende renteniveau på to procent er det vanskeligt at opretholde en rentabel forretning. Desuden er svinenoteringen faldet fra 10,49 kr./kg i 2017 til 8,67 kr./kg + efterbetaling. Opnået smågriseprisen er faldet med 100 kr. fra 2017 til 2018.
Det er dog værd at bemærke, at de 25 procent bedste i samtlige grupper har opnået et positivt økonomisk resultat ved at realisere lavere fremstillingspriser.
For sohold 30 kg. ligger det gennemsnitlige resultat tre millioner krpmer lavere end rekordåret 2017, og der mangler cirka 4000 kroner pr. årsso i forhold. Forskellen i dækningsbidraget mellem de bedste og laveste 25 procent udgør 2.800 kroner. Differencen skal findes på en lang række poster såsom effektivitet, foder og afsætningspris.
Resultatet for sohold syv kg. er cirka 2,4 millioner kroner dårligere end 2017 og der mangler i sammenligning cirka 2250 kroner pr. årsso. Her er der også store forskelle mellem de bedste og de laveste 25 procent.
De integrerede bedrifter er tilsvarende hårdt ramt, med et resultat på -571.000 kr., hvilket er en nedgang på 2,2 millioner kroner i forhold til 2017.
For slagtesvins vedkommende mangler producenterne 77 kr. i DB pr. slagtesvin sammenholdt med 2017. Det gennemsnitlige resultat ender dermed på -219.000 kroner efter finansiering, der samlet set er 800.000 kr. dårligere end i 2017. Forskellen på de bedste og de laveste 25 procent er cirka 110 kroner pr. slagtesvin. En nærmere analyse af regnskaberne viser at de kontante kapacitetsomkostninger er holdt i ro fra 17 til 18, hvilket er yderst positivt når der ellers ses tendens til bl.a. stigende lønomkostninger.
- Den markante forskel på de bedste og de laveste, viser os, at der er rigtig mange penge at hente ved at optimere sin bedrift. Hvis vi fremskriver de aktuelle resultater, pålægger tre procent i stigende foderomkostninger og øger effektiviteten med 0,5 grise pr. årsso hos soholderne, ser vi positive resultater i 2019 for alle dyregrupper, udtaler afdelingsleder i LandboSyd, Anders Peter Frederiksen.
Bedre resultat end forventet
Mælkeproducenterne oplever i gennemsnit en halvering af resultatet set i forhold til rekordåret 2018. Det er tørken, den faldende mælkepris og de stigende styk- og kapacitetsomkostninger, der er de primære faktorer, for et resultat på +800.000 kr. pr. bedrift. Det svarer til et resultat på 3000 kr. pr. årsko efter finansiering. Et hæderligt resultat, set i et historisk perspektiv, men bemærkelsesværdigt fordi der i lighed med svineproducenterne er store variationer i resultaterne mellem de bedste og de laveste 25 procent. Fra -500 kr. op til +7000 kr. pr. årsko.
- Efter investeringer på gennemsnitlig 1,2 millioner kroner pr. bedrift, hvilket er 300.000 kroner mere end afskrivninger, ser vi et likviditetsoverskud på 400.000 kr., som primært er brugt på afdrag. Der kan på baggrund af årets resultater opgøres en konsolidering på 250.000 kr. som gennemsnit. Det bevirker, at konsolideringsnulpunktet er øget med 15 øre fra 2017 til i gennemsnit 2,51 kr. pr. kg. mælk i 2018, udtaler afdelingsleder for Sagro, Økonomi & Strategi, Carsten Ladegaard Jakobsen, og fortsætter:
- Som gennemsnit kan der beregnes en afkastningsgrad på 4,5 procent på de opgjorte kvægregnskaber, hvilket er et fald på to procent fra 2017, men dog stadig over to procent mere end den faktisk betalte rente.
I prognosen for 2019 forventes, at resultatet efter finansiering falder med ca. 150.000 kroner til 650.000 kroner i gennemsnit. Dette skyldes dels et forventet fald i mælkeprisen på 14 øre., dels en forventet fortsat stigning i kapacitetsomkostningerne. Modsat forventes normale høstudbytter i marken i 2019, hvorfor markens bidrag forventes at være 200.000 kroner større i 2019.
Det betyder med de budgetterede investeringer og afdrag for 2019, at gennemsnitsbedriften vil have en driftskredit, som ikke kan afvikles i 2019.
- Det handler langt henad vejen om at se sin bedrift efter i sømmene og sammen med sin rådgiver få lagt en plan, der tager højde for det individuelle likviditetsbehov. Der er masser af potentiale i stalden i form af effektivitet, sundhed, ydelse og reproduktion. Årsrapporten er et oplagt tidspunkt at stoppe op og fortsætte det, der virker, men samtidig lukke ned for det, der ikke gør. Det gælder om at finde nulpunktet og lave en køredygtig plan, siger Anne-Mette Søndergaard, chefkonsulent for Strategi & Virksomhedsøkonomi i LandboNord.
Økologi reducerer med en tredjedel
Økologiske mælkeproducenter rammer et gennemsnitligt resultat på +570.000 kroner efter finansiering. Det er cirka en 1/3 af resultat i 2017. Også her spiller tørken og faldende mælkepris til -21 øre ind. Det samme gør stigende styk- og kapacitetsomkostninger.
Efter investeringer på gennemsnitlig 1,5 mio. kroner pr. bedrift, hvilket er 700.000 kroner mere end afskrivninger, er der et likviditetsbehov på 300.000 kroner, som er lånefinansieret. Der kan på baggrund af årets resultater opgøres en konsolidering på 100.000 kroner som gennemsnit. Det bevirker, at konsolideringsnulpunktet er øget med 13 øre fra 2017 til i gennemsnit 3,24 kr. pr. kg. mælk i 2018.
Som gennemsnit kan der beregnes en afkastningsgrad på 3,7 procent på de opgjorte kvægregnskaber, hvilket er et fald på 2,7 procent fra 2017, men dog stadig over 1,5 procent mere end den faktisk betalte rente.
Planteavl i status quo
Planteavlernes udbytter faldt dramatisk på grund af tørken. I gennemsnit 20-25 procent. Salgspriserne på afgrøderne er modsat steget, så planteavleren stort set fastholder status quo i forhold til 2017 på både dækningsbidrag og bundlinje. Fremstillingsprisen er steget - primært som følge af de lavere udbytteniveauer.
Et interessant nøgletal er rest til jordleje. Dette tal er faldet fra 1.500 kroner + EU-støtte i 2017 til 1.000 kr. + EU-støtte i 2018. Igen er det vigtigt at regne på prisen pr. ha forpagtning og løbende vurdere, om det fortsat en sund forretning at drive den forpagtede jord, eller om prisen skal genforhandles.
