En ny rapport viser, at der er MRSA i to ud af tre svinebesætninger, og det er en en firedobling på fire år. Det har fået fødevareminister Dan Jørgensen til at varsle en ny handlingsplan på området, hvor der blandt andet vil blive fokuseret på bedre hygieje, mere forskning samt ikke mindst en markant mindskning i brugen af antibiotika i danske svinestalde. Men hos Danske Svineproducenter mener man, at fødevareministeren er i gang med at gøre regning uden vært.

- Han sparker åbne døre ind, for det er jo alt sammen noget, vi længe har haft fokus på, og som længe har været i gang. Vi har taget de lavthængende frugter. Hvis vi skal længere ned, så er det fordi vi finder nogle metoder, hvorpå vi kan gøre ting anderledes, end vi gør i dag, og som giver et generelt lavere antibiotikaforbrug, siger Hans Aarestrup, direktør i Danske Svineproducenter, til Jyske Vestkysten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han mener dog godt, at det kan lade sig gøre at mindske antibiotikaforbruget i en vis grad og slår fast, at det er et pågående arbejde i hele erhvervet.