Selv har Hans Erik Jørgensen, Hårby på Fyn, ikke skænket det en tanke, at han sådan set tilhører en minoritet indenfor den økologiske produktion - i hvert fald målt i procenter.
- Jamen, det er da nok muligt, siger han lidt overrasket, da han bliver præsenteret for det faktum, at kun 0,5 procent af svineproduktionen i Danmark er økologisk. Når vi taler mælk, æg og grøntsager, ligger den økologiske andel af den samlede produktion på henholdsvis 10, 18 og 20 procent.
Men tallene bestyrker ham i troen på, at der kan og bør produceres langt flere økologiske grise i Danmark. Dels fordi hjemmemarkedet efterspørger det, dels fordi der er ved at åbne sig interessante eksport-markeder, blandt andet i Kina.
- Ja, Kina, fastslår Hans Erik Jørgensen og uddyber:
- Ganske vist har man hidtil sagt, at kineserne hverken tænker på miljø eller dyrevelfærd, når de køber mad. Men en lille del af den mere velbeslåede middelklasse er begyndt at gøre det. Og i kinesisk målestok tæller ?en lille del? altså ret så mange mennesker.
- Jeg tror, de færreste ved, hvor stor en eksportvare, økologisk svinekød er. Hver gang vi sælger en økologisk gris til hjemmemarkedet, eksporterer vi to - med Frankrig og Tyskland som de største aftagere, siger han.
Helt uproblematisk er den økologiske frilandsproduktion ikke, set i forhold til hvis vi lader søerne fare i en konventionel svinestald eller putter 30 kg grisene ind i en sti, hvor de går frem til slagtning.
Smågrisedødeligheden er større, både optalt som dødfødte og død efter faring, end i den konventionelle produktion. Det er mere tidskrævende at passe grisene på friland end i et lukket staldsystem, og så er der hele problemet med at sikre nok økologisk protein til grisene.
- Bygger man en konventionel svinestald, er det hele lige ud ad landevejen, mens vi har brug for at udvikle mere viden om den økologiske produktion, og hvad der skal til for at komme på højde med den konventionelle avlers resultater, siger Hans Erik Jørgensen.
Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden allerede nu læses ved at klikke her.
Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer.
Ikkeabonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til den.
