Svinepris

Svinenoteringen falder med 20 øre

Igen i denne uge falder svinenoteringen, og også sonoteringen går en tak ned.

Svinenoteringen falder med 20 øre og ligger i næste uge på 9,90 kroner pr. kg for svin inden for basisvægten på 70,0-87,9 kg. Svinenoteringen fra Danish Crown har taget en lang rutsjetur fra midt i december, hvor prisen var helt oppe på 11 kroner pr. kg. På en måned er prisen altså faldet med over en krone pr. kg.

Sonoteringen falder med 40 øre og er nede på 7,10 kroner pr. kg for søer over 129,9 kg.

Om markedssituationen skriver Danish Crown:

-  De europæiske markeder er fortsat præget af en for årstiden helt sædvanlig lille efterspørgsel i januar. Vi ser en lille efterspørgsel på skinker og kamme og derfor mindre priser.

- Afsætningen af bove og trimmings til industrien er uforandret. 

- Bacon-kontrakterne på det engelske marked bliver fornyet til uforandrede til let faldende priser.

- Afsætningen til Rusland ligger forholdsvis stille efter nytåret. Det kinesiske og japanske marked er uforandret i forhold til sidste uge.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Kommentarer

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke