Kære Christina Kirstinesgaard

Du er meget velkommen til at kontakte os, du kan finde os på vores hjemmeside

Danskesvineproducenter.dk

Mvh  Henrik Mortensen

Hej Henrik!

Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde over, at din første association i vores lille diskussion om kommunikationsstrategi i den danske, konventionelle svinebranche går i retning af krig, død og våben.

På side ét i enhver lærerbog om kommunikation vil du kunne læse, at det sidste man skal gøre i en kritisk pressesag er at nægte at stille op og give sin version til kende. Den helt sikre måde, hvorpå du og ligesindede kan undgå at få de argumenter, som du her anfører og - må jeg formode - selv tror på gyldigheden af, bragt til torvs, er ved ikke at stille op.

Så jeg må bare endnu en gang konkludere, at jeres håndtering af sagen set ud fra en kommunikationsfaglig vurdering, er en ommer.

Hej Joachim
 
Jeg må konstatere, at økologi og dyrevelfærd ikke har meget med hinanden at gøre, når du skriver at ubehandlede syge dyr på markerne er helt ok.
 
Jeg er meget ked af dine populistiske udmeldinger om, at den konventionelle svineproduktion sætter folkesundheden på spil. Der er ingen dokumentation for den påstand – tværtimod er der dokumentation for, at dansk svinekød er et af de allersikreste valg du som forbruger kan foretage, når du køber svinekød. 
 
Bortset fra nogle ganske få danske ”eksperter”, møder jeg kun stor anerkendelse for den indsats vi i Danmark gør for at begrænse brugen af antibiotika ved netop at lede efter årsagerne til at grisene bliver syge.
 
Det er ingen kunst at undlade at behandle syge dyr, men det strider mod alle regler og normer for godt landmandskab. Intet tyder på, at økologiske svin bliver mindre syge end alle andre frilandssvin, de bliver blot nægtet den rette behandling. Det får du mig altså ikke til at råbe hurra for.

Til pressechef i Økologisk Landsforening, Joachim Kjeldsen.
 
Tak for dine sikkert velmente, men håbløst naive råd.
 
Når man sælger våben, er det en fordel, at de har prædikatet afprøvet i kamp. Det gælder også pressestrategier.
 
Når historier bringes med det formål at skaffe kanalen seere og forskerne bevillinger, så er der ikke plads til nuancer. Tag for eksempel historien om de døde smågrise. Historien døde, da man fandt ud af, at der er mindst 25 % flere døde grise ved økologisk- og frilandssvineproduktion. Slagtefund på slagteriet var også interessant, indtil man fandt ud af, at økologiske svin har markant flere sygdomsbemærkninger for eksempel for indvoldsorm.
 
Hvorfor går I ikke ud og fortæller det? Hvorfor tager I ikke tyren ved hornene og fortæller, at I i jeres profitjagt undlader at behandle syge dyr, men i stedet lader dem lide for at se, om ikke de ved egen kraft kan bekæmpe sygdommen?
 
Hvis ikke man kan unde dyrene en ordentlig sygdomsbehandling, burde man hellere afstå fra at spise kød.
 
Jeg er enig i, at dialogen med omverdenen er ekstremt vigtigt. Men det er ikke udtryk for dialog at stille op som vaneforbryder i DR’s seneste udsendelse om dansk svineproduktions svinagtige gøren og laden.  
Vi har intet at skjule, og intet der ikke kan tåle at blive vist frem. Og vi kunne da godt have spildt en eftermiddag på at fortælle journalisten, at langt de fleste infektioner med multiresistente fødevarebårne bakterier, som er erhvervet i Danmark, skyldes importerede fødevarer, at rigtig mange af de smittetilfælde med resistente bakterier der registreres i Danmark viser sig at stamme fra udlandsrejser, og at den måde vi håndterer anvendelse af antibiotika og overvåger antibiotikaresistens i husdyrproduktionen i Danmark faktisk danner model for tilsvarende programmer verden over. Men det ville som sagt være spild af tid, for han kender alle disse fakta i forvejen. Ligesom omtalen af de frivillige aftaler branchen har indgået for at imødekomme omverdens bekymring, var oplysningerne aldrig blevet en del af udsendelsen.