SVERIGE: Ni virksomheder, der arbejder i produktion og forarbejdning af spiselige insekter, har nu sammen lavet en ny fødevareorganisation ved navn 'Insektsföretagen'. Det skriver Landlantbruk.se.

Organisationen vil ifølge en pressemeddelelse arbejde for at skabe en ny, bæredygtig og klimavenlig fødevareindustri med spiselige insekter. I øjeblikket er der ni virksomheder involveret i processen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En vigtig del af arbejdet vil i første omgang være at opstille retningslinjer for kravene til forskellige insekter som råvarer til import og produktion, og hvordan man sikkert kan markedsføre nye fødevarer, siger Ellen Gellerbrant, der er fungerende talsmand for Insektsföretagen.

Industri- og arbejdsgiverorganisationen Livsmedelsföretagen, bifalder initiativet og håber, at insekter bliver en del af den svenske fødevareindustri.