Danskerne tømte kølediskene for ny plantefars fra første dag, og det samme gør svenskerne nu. Mere end hver fjerde pakke hakket i indkøbskurven var lavet af planter frem for kød. Det er status efter, at Naturli' Hakket blev præsenteret for svenskerne i Netto. Det 100 procent plantebaserede produkt, sælges nu i hele Sverige.

I Danmark blev kølediskene hurtigt tømt, da Naturli' Hakket blev lanceret lige efter nytår. I Sverige får den 100 procent plantebaserede fars nu også en overvældende modtagelse. 28 procent af pakkerne med hakket, der landede i indkøbskurven i Netto i Sverige i den første uge efter lanceringen, var en pakke Naturli' Hakket.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

To ud af tre svenskere har mindst ét kødløst måltid om ugen[1], og tendensen i Sverige er lige så klar som i Danmark: Stadig flere ønsker at skære ned på kødet. Naturli Hakket findes i Netto, ICA, COOP, AXFOOD og Bergendahls, som tæller knap 2800 butikker i Sverige.

Hos Naturli' Foods i Danmark er direktør Henrik Lund overvældet over svenskernes modtagelse af Naturli Hakket:

- Sverige og Danmark har altid været broderfolk, og vi har mange af de samme værdier. Både i Danmark og i Sverige oplever vi, at forbrugerne har startet en mad-revolution, hvor rigtig mange er blevet opmærksomme på, at det er godt for den enkelte, naturen og miljøet, at vi spiser mindre kød,

Passer til familiens yndlingsretter

Henrik Lund ser salgstallene som et udtryk for, at svenskerne også sætter pris på, at Naturli' Hakket smager godt og er nemt at bruge i en travl hverdag, når man gerne vil lave mange af familiens yndlingsretter, fx bolognese, chili con carne, hakkebøffer eller lasagne.

Jan Richter, indkøbsdirektør i Netto i Sverige siger om modtagelsen i Sverige:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi oplever en meget stor efterspørgsel ude i butikkerne efter rigtig gode plantebaserede fødevarer. Interessen for Naturli' Hakket har været overvældende fra første dag og er et udtryk for, at mange svenske forbrugere gerne vil købe vegetarisk.

Han bakkes op af den fødevareansvarlige i den svenske organisation for dyrenes rettigheder (Djurens Rätt), Francesca Vilches:

- Naturli er virkelig værdsat her i Sverige. Det er dejligt at se, hvordan skandinaviske lande er dominerende inden for vegetarprodukter. Det gør det nemt for alle, der gerne vil prøve plantebaseret kost.

Naturli' Foods har netop lanceret plantefarsen i Tyskland, og Polen følger som næste eksportmarked.