Arla-formand Åke Hantoft har ingen løsning på Arla-bøndernes krise. Arkivfoto: Jens Frandsen.

Svenske mælkeproducenter på knæ

Ingen styrkelse af de svenske Arla-leverandørers likviditet, trods bønner fra mælkeproducenterne

jf  13.08.12 | 11:12

Højere mælkepris eller en fremrykning af efterbetalingen var blandt de forslag, som flere gange blev fremsat ved sidste uges Arla-møde i Sverige. Men Arla-toppen var ubøjelig, rapporterer atl.nu.

- Vi har desværre ingen løsning lige nu, sagde Arla-formand Åke Hantoft og påpegede, at ledelsen ikke er så sikker på, om mælkeprisen rent faktisk vil stige i den kommende tid.

- Vi aner ikke, om bunden er nået, sagde han.

Mindre overskud - højere mælkepris

Flere end 400 mælkeproducenter havde fundet vej til mødet, og en af de fremmødte var Eva Lööf, der blandt andet sagde følgende:

- Det nytter ikke, at Arla holder fast i sine strategi-mål, hvis leverandørerne går ned. Sænk graden af overskud og sæt mælkeprisen i vejret.

Eva Lööf kommer fra Örebro, hvor situationen blandt mælkeproducenterne er så alvorlig, at landmændenes organisation, LRF, vil kalde amtets banker sammen for at fortælle dem om situationen.

- Måske vil bankerne give kortfristede lån - uden afdrag - for at amtets 100 mælkeproducenter kan klare likviditeten i de kommende måneder, siger Per Willén, regionsformand for LRF i Örebro til avisen Nerikes Allehanda.



Relaterede artikler

Tags

Kommentarer

Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb. Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.