I dansk landbrug - og i erhvervslivet i det hele taget - er der i mange år snakket om at få flere kvinder i bestyrelser og ledelser. Det er foreløbig blevet ved snakken.
På den anden side af Øresund har der været anderledes handling bag snakken. Her er landbrugets "førstemand" nu en kvinde, Helena Jonsson, og i LRF's (Lantbrukarnas Riksförbund) bestyrelse på 15 medlemmer er kvinderne i flertal, idet otte af de 15 medlemmer er kvinder.
Det er endda ikke nyt, at det er en kvinde, der sidder i spidsen for LRF, idet svenskerne tidligere har valgt en kvinde til formandsposten, og generelt er kvinderne mere synlige i de svenske landboorganisationer.
Det fik Maskinbladet bevis på ved en nylig afholdt kongres i Sverige, hvor programmet også indeholdt besøg på svenske landbrug. De to første besøg var hos Elin Rydström (se artiklen side 34) og Susanne Anderson (læs artiklen i Maskinbladet nummer 515).
De driver begge et landbrug sammen med deres mænd, men da besøgene fokuserede på de forhold, de to kvinder havde ansvaret for i landbrugene, var det den naturligste ting, at det var kvindernes navne, der figurerede i besøgsprogrammet.
Har nedlagt LRF Kvinnor
Maskinbladet mødte også landmændenes førstedame, men hun var ikke i stand til at give et entydigt svar på, hvorfor kvinderne er så meget mere synlige i svensk landbrug i forhold til Danmark.
- Vi begyndte arbejdet med i højere grad at få kvinderne til at engagere sig i organisationsarbejde for 10-15 år siden gennem LRF Kvinnor, men det udvalg har vi nu nedlagt, forklarer Helena Jonsson.
I stedet medvirker LRF i Ligestillingsakademiet, der skal fremme ligestillingen inden for de grønne erhverv.
- Kvinderne er mere aktive i familiernes landbrug. Jeg tror mere, det er på grund af de geografiske afstande, end det er en kulturforskel.
- På grund af afstandene her i Sverige, er det sværere for kvinderne at opretholde deres hidtidige job, hvis de bliver gift med en landmand. Derfor er det oplagt for kvinderne at engagere sig i den hjemlige bedrift og i de organisationer, der varetager deres landbrugsinteresser, vurderer LRFs formand.
30 procent kvinder
Svenske kvinders stærke repræsentation ses også i LRF's forretningsorganisation. Her er tre af ledelsens syv medlemmer kvinder.
I Lantmännens koncernbestyrelse er to ud af ni medlemmer kvinder, og der er ligeledes to kvinder i Svensk Gris's bestyrelse.
Svenske kvinders engagement ses også i Arlas bestyrelse. Her er der to kvinder ud af de 16 andelshavervalgte bestyrelsesmedlemmer. I alt er syv heraf valgt i Sverige, så i det svenske islæt udgør kvinderne næsten 30 procent.
0-0-0 kvinder i DLG
Anderledes ser det ud i landbrugsorganisationerne i Danmark.
Landbrug & Fødevarer har ét medlem, Lone Andersen, der er indvalgt af Familielandbruget. Hun er én ud af de 44 medlemmer i L&F's primær- og virksomhedsbestyrelser.
Lidt bedre ser det ud i de lokale landboforeninger, hvor kvinderne sidder på fem til seks procent af bestyrelsespladserne. I Familielandbrugets regionsbestyrelser og udvalg er cirka 13 procent af pladserne besat af kvinder.
Repræsentationen af kvinder i DLG er et stort nul. Der er nul kvinder i bestyrelse, repræsentantskab og koncernledelsen. I forhold hertil er Danish Crown næsten kvindedomineret. Der sidder ganske vist ingen kvinder i hverken bestyrelse eller koncernledelsen, men i repræsentantskabet er der seks kvinder, og to af dem har fået sæde i henholdsvis svineproducentudvalget og kreaturudvalget, og den ene er også valgt til at repræsentere kreaturudvalget i Danish Crowns Informations- og kompetenceudvalg.
Flere kvinder på vej
Antal af kvindelige selvstændige landmænd har Landbrug & Fødevarer opgjort til cirka ni procent, mens LRF opgiver, at 35-40 procent af aktive landmænd er kvinder.
Situationen i Danmark er måske på vej til at ændres, idet antallet af kvinder på landbrugsskolerne og blandt færdiguddannede landmænd udgør cirka 20 procent.
