For godt to år siden kunne Svend Nygaard føje titlen som selvstændig landmand til sit CV, der i forvejen indeholdte beskæftigelse som blandt andet fredsbevarende soldat i Kosovo, formand i LandboUngdom, arbejdsmand i Australien og en uddannelse som produktionsleder. I 2015 fik Svend Nygaard nemlig godkendelse fra banken til at overtage gården Skovbøllinggaard i Glejbjerg tæt ved Esbjerg, og således kunne Svend Nygaard sætte flueben ved det sidste af de tre mål, han havde sat sig for mange år siden.
- Da jeg var barn, fandt jeg ud af, at der var tre ting, jeg ville opnå. Jeg ville ind i Livgarden, jeg ville ud at rejse for at arbejde, og jeg ville være selvstændig landmand, forklarer Svend Nygaard.
Disse mål har Svend Nygaard altså nu opnået, men det betyder ikke, at han er klar til at læne sig tilbage og slappe af.
- Jeg har altid været meget målrettet, og nu må jeg sætte mig nogle nye mål. Jeg har allerede fortalt banken, at vi næste år bygger ny kalvestald, året efter skal vi bygge nyt stuehus, og i 2025-2030 vil jeg gerne bygge en ny stald. Det skal selvfølgelig give økonomisk mening, men sådan ser planen ud. Mit største mål er dog, at jeg vil være Danmarks dygtigste mælkeproducent, når man måler på indtjeningen, forklarer Svend Nygaard, der har 200 køer på Skovbøllinggaard.
- Min tankegang er, at det er bedre at få meget mælk ud af forholdsvis få køer, end at få lidt mælk ud af mange køer.
En brik
Det er sjældent, at det trækker overskrifter i pressen, når en ung landmænd bliver selvstændig, men det var tilfældet, da Svend Nygaard i 2015 overtog Skovbøllinggaard.
Det skyldtes, at han dengang var formand i LandboUngdom - et hverv han måtte opgive, da det var for tidskrævende at starte som selvstændig. Men kendetegnende for Svend Nygaard var han ikke gået ind i foreningen uden et mål.
- Jeg tror på, at det er vigtigt, at man kigger på sig selv og vurderer, hvad man kan blive bedre til. Jeg kunne se, at jeg manglede nogle kompetencer indenfor ledelse, og dem kunne jeg få i LandboUngdom, siger han.
Selvom Svend Nygaard måtte stoppe som fuldtidsformand i LandboUngdom, var posten alligevel vigtig, da han skulle i banken for at låne til gården.
- Når man går i banken, bliver man jo vurderet, og det er vigtigt, at man kan vise, at man brænder for det. Alle de ting, som jeg har lavet, inden jeg blev selvstændig, var alle brikker i det puslespil, som i sidste ende fik banken til at sige ja.
Når Svend Nygaard taler, er det tydeligt, at han er en mand med en vision og en plan, og selvom han betegner sig selv som målrettet, er han ikke marcheret af den direkte vej for at nå derhen, hvor han er i dag.
- Jeg har valgt at stykke min uddannelse lidt anderledes sammen, end man traditionelt gør. Jeg ser alle de forskellige ting, som jeg har prøvet, som en del af min uddannelse. Eksempelvis har jeg været på et mejeri, og det har været med til at give mig et andet perspektiv, end hvis jeg havde fulgt den klassiske vej, hvor man hjælper på slægtsgården, indtil man skal på landbrugsskole, og så kan man overtage slægtsgården, siger Svend Nygaard.
Egne ben
En anden af de omveje, som Svend Nygaard har gået bragte ham i 2007 til Australien, hvor han via Travel 2 Farm skulle arbejde et halvt år på en kvægbedrift Down Under.
- Det var min eventyrlyst, der gjorde, at jeg ville ud og arbejde. Da jeg kom hjem fra min udsendelse i Kosovo følte jeg, at Danmark var for småt, og jeg havde brug for at komme ud på de store vidder, siger Svend Nygaard.
Og netop fortiden som soldat var faktisk lige ved at koste turen til Australien, da det gav problemer med Svend Nygaards visa.
- Det var meningen, at jeg skulle flyve derned med nogle andre danskere, men jeg kom senere af sted, så jeg var helt på egne ben. Jeg tog et fly til Perth, og så kunne jeg bare håbe på, at der stod nogen og ventede med et skilt med mit navn på, siger han.
Ved ankomsten tog den australske værtsfamilie imod ham, og Svend Nygaard blev hurtigt en del af dagligdagen på bedriften, hvor man havde 400 køer og 1200 hektar jord. Selvom det måske lyder som et stort landbrug, blegnede det ved siden af naboejendommen, hvor man havde 3500 køer.
Svend Nygaard blev sat i arbejde, og arbejdsdagen startede mellem klokken tre og fem om morgenen og sluttede først igen, når klokken havde passeret klokken 17.
- Da der var gået 14 dage, ringede jeg hjem til mine forældre. De spurgte, om jeg ikke var helt vildt træt efter de lange dage. Det havde jeg ikke selv tænkt over, men det gik op for mig, at det var jeg slet ikke, siger Svend Nygaard og fortsætter:
- Selvom vi arbejdede mange timer, så var hele attituden og tilgangen til arbejdet mere afslappet. Opgaverne skulle være sjove, og der skulle være tid til at tale om tingene over en kop kaffe.
Med hjem
Når Svend Nygaard tænker tilbage på tiden i Australien, er han ikke i tvivl om, at han har fået noget med hjem.
- Jeg prøver at praktisere den samme tilgang til arbejdet her, som de havde dernede. Hvis opgaverne i dagligdagen ikke er sjove og interessante, betyder det, at vi ikke har fundet den rigtige måde at gøre det på, siger han og fortsætter:
- I de to år jeg har haft gården, har jeg brugt tiden på at få tænkt vores rutiner igennem. Eksempelvis er vi begyndt at køre strøelse ud én gang om måneden, og det betyder, at vi sparer 20 minutter hver morgen. Samlet set er det faktisk lykkedes at skære to timer af morgen-rutinen.
Den vestjyske mælkeproducent holder stadig kontakten til værtsfamilien i Australien, og han er ikke i tvivl om, at turen gjorde ham bedre i stand til livet som selvstændig landmand.
- Det kan være svært at komme væk hjemmefra, og det kræver mod, men det er givet godt ud. Man lærer at stå på egne ben, og det har man behov for, hvis man vil være selvstændig. Når man kommer ud, bliver man præsenteret for en masse udfordringer, som man må løse, og det er med til at modne en som menneske, siger Svend Nygaard og fortsætter:
- Når man kommer ud, er det vigtigt, at man er åben overfor de ting man ser, og de indtryk man får. Man skal være villig til at se nøgternt på den måde, vi gør tingene på herhjemme, før man kan drage nytte af de erfaringer man gør sig. Generelt tror jeg på, at vi skal være gode til at se ud og lære af andre - og det gælder ikke kun i landbruget.
Fokus på dyrene
Svend Nygaard færdes naturligt i stalden, og han forsøger ikke at skjule, at hans faglige passion ligger hos dyrene.
- Jeg har aldrig været bidt af en gal maskine. Min interesse er hos køerne, forklarer Svend Nygaard, der derfor har besluttet at udlicitere driften af jorden omkring gården.
- Jeg kan ikke tjene penge på at drive jorden selv. Jeg tror meget på, at man skal brænde for det man gør, før det bliver rigtig godt, og derfor har jeg valgt, at vi skal koncentrere os om at passe køerne. Samtidig er vi kun to mand til at passe 200 køer, så det er ikke fordi vi mangler noget at lave, siger Svend Nygaard.
Udover de 200 køer på gården hører der 100 hektar jord til ejendommen, og Svend Nygaard har derudover forpagtet 75 hektar, og jorden bruges hovedsagligt til majs og græs. Svend Nygaard har fra næste år indgået en aftale om, at han leverer gylle til markerne, og køber grovfoder af en aftalt kvalitet fra lejeren, som til gengæld betaler for at leje jorden.
- Jeg tror, at mange kan genkende fortællingen om, at køerne ydelse tager et dyk i foråret, fordi man pludselig skal bruge en masse tid i marken. Jeg er overbevist om, at ydelsen her på gården vil få et nyk opad, når jeg kan rette mit fulde fokus på køerne, siger han.
I dag ligger den årlige ydelse på omkring 10.500 kg. EKM pr. ko. Svend Nygaard har en ambition om, at antallet af køer på gården fordobles på et tidspunkt, men som med alt andet i Svend Nygaards verden, skal det give mening.
- Der er nogen, der sætter en masse ekstra køer ind, men uden de egentlig får en merindtjening ud af det. Jeg går meget op i, at tingene hænger sammen økonomisk.
Efter to år som selvstændig, hvor der er blevet arbejdet hårdt med istandsættelsen af gården, er tilstanden på gården ved at finde et normalt leje, men Svend Nygaard knokler videre.
- Hvis jeg indimellem mangler motivation, kan jeg bare kigge på gælden i bedriften, det plejer at hjælpe, siger Svend Nygaard med et smil.
