Supermarkeder i Kina vil have danske fødevarer

Flere internationale supermarkedskæder breder sig i Kina, og det åbner for større dansk fødevareeksport.

Den seneste tid er store supermarkedskæder som Walmart og Carrefour begyndt at skyde frem på det kinesiske marked, og med europæiske fødevarers generelt gode rygte gør det dansk eksport mere sandsynlig. 

- Gennem de internationale supermarkedskæder kan danske fødevarer få adgang til det store kinesiske marked. Vi har oplevet en stigende interesse for danske fødevarer og har på nuværende tidspunkt tre danske fødevarevirksomheder siddende på vores kontor i Shanghai, siger Glen Mikkelsen, Managing Director for DI-AsiaBase i Kina, til food-supply.dk.

I forvejen er store danske virksomheder som Arla, Carlsberg og Danish Crown repræsenteret på det kinesiske marked, men også mellemstore virksomheder får nu muligheden for at tage et skridt mod øst. 

DI-AsiaBase har således etableret muligheden for, at danske virksomheder kan gå sammen om at få en kinesiske channel manager, som så vil fungere som bindeled mellem den danske virksomhed og det kinesiske marked. 


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Kommentarer

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke