Nordic Sugar A/S gennemførte 25. oktober 2018 tilbagebetaling af produktionsafgifter til mange af de sukkerroedyrkere, som i produktionsårene 1999/2000 ? 2000/2001 betalte for meget i produktionsafgift på sukker. Da Nordic Sugar mangler kontooplysninger på en række af de daværende sukkerroedyrkere, offentliggøres her navnene på de sukkerroedyrkere, som Nordic Sugar A/S ikke har kunnet gennemføre tilbagebetaling til.Det drejer sig om cirka 23 procent af de omfattede sukkerroedyrkere.

Navnene kan læses her, ligesom man i linket kan se, hvordan der ansøges om tilbagebetaling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er i Danmark blevet opkrævet 31,6 mio. kr. for meget i produktionsafgift på sukker i produktionsårene 1999/2000 ? 2000/2001. Inklusiv renter bliver beløbet i alt 80,9 mio. kr. Landbrugsstyrelsen og Toldstyrelsen udbetalte dette beløb til Nordic Sugar A/S, som efterfølgende har udbetalt de fleste af de penge, der skal udbetales til de enkelte sukkerroedyrkere.Tilbagebetalingen omfatter omkring 6.300 sukkerroedyrkere, der står til at modtage mellem 90 kr. og 215.000 kr. Størrelsen på det beløb, den enkelte sukkerroedyrker får tilbagebetalt, afhænger af hvor store mængder roer vedkommende har leveret i de pågældende år.