Styrket US dollar presser råvarepriserne
Majs
Kort sigt: Neutral
Langt sigt: Neutral
Stigende eksport fra USA indikerer øget efterspørgsel fra verdensmarkedet. Udbuddet er dog stadig stort, hvilket giver et stabilt prisniveau. Priserne på europæisk er uforandret. Teknisk set er der både kort og langt salgssignal.
Raps
Kort sigt: Neutral
Langt sigt: Svagt faldende
Svagt stigende efterspørgsel på palme-, soja- og rapsolie til biodiesel stabiliserer rapspriserne. Efterspørgselen i Nordeuropa er svag. Kina importerer rapsfrø i mindre mængder. Teknisk set har vi både et kort og langt salgssignal.
Hvede
Kort sigt: Neutral
Langt sigt: Svagt faldende
Argentina opjusterer hvedehøsten en smule. Australien er nu kommet i eksport-markedet. Kina har øget eksporten af hvede ? dog kun i mindre mængder. Faldende priser i USA øger eksporten herfra en smule. Stort udbud fra Sortehavslandene presser priserne i Europa. Dansk kornmarked fortsat stille under lav omsætning. USA melder om pænt fald i det nye vinterhvedeareal. Endnu ingen meldinger om frostskader på grund af vintervejret. Teknisk set er der både et kort og et langt salgssignal.
Soja
Kort sigt: Neutral
Langt sigt: Prisfald
Fortsat gode vejrprognoser for soja i Brasilien og Argentina. Brasilien får tilstrækkelig regn til færdigudvikling af bønnerne og i Argentina har de sidst tilsåede arealer fået en god start. Kina er fortsat købere til mindre mængder sojabønner ? dog ventes Kinas seneste kreditstramninger at lægge en dæmper på efterspørgselen. Omkring 5 % af sojaarealet i Brasilien er høstet og høsttempoet ventes øget de kommende uger. Teknisk er der nu både kort og langt salgssignal.
Den tekniske analyse er foretaget af Aarhusegnens Andel.









Kommentarer
Indsend kommentar