Maskinbladet, Sima, Paris

Redskabet fra den danske fabrikant er så ny, at den ikke her fået sit officielle navn og på Sima vises redskabet i kombination med en tre meter bred frontpakker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Fordelen ved den lukkede rørkonstruktion er, at valsen under fugtige forhold ikke lukkes til af jord.

- Heine Christensen, He-Va.

Redskabet er knivvalsee på 400 millimeter, som kan monteres som forredskab på virksomhedens discredskaber og på tromler med en arbejdsbredde på op til 12,3 meter.

- Knivvalsen er opbygget over et lukket rør, hvor de snoede og skarpe knive er svejset på. Knivene er udført i Hardox stål, som er seks millimeter tykt. For at undgå, at valsen trækker skævt i redskabet, er kniven på halvdelen af valsen snoet den ene vej, og den anden halvdel er de snoet den anden vej, forklarer Heine Christensen, teknisk dirktør hos He-Va, og tilføjer:

- Fordelen ved den lukkede rørkonstruktion er, at valsen under fugtige forhold ikke lukkes til af jord.

Monteres i stedet for Spring-Board

Den nye knivvalse er designet til at kunne monteres i samme beslag, som He-Va anvender til montage af Spring-Board på tromler og discredskaber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

-Knivvalsen, der er ophængt i gummibøsninger, har hydraulisk højdeindstilling, og derved kan valsens aggressivitet hurtigt tilpasses ikke blot afgrøden men også jordtypen. En tromle med knivvalse er et effektivt redskab til etablering af et falskt såbed, og monteres valsen på et tallerkenredskab, vil knivene sønderdele en eventuel efterafgrøde eller høje stubbe før materialet nedmuldes af discsektionen, siger Heine Christensen.

Knivvalsen er udviklet efter ønske fra tyske kunder, der savnede et redskab med stor kapacitet til bekæmpelse af majsborebiller i majsstubben.