Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Stortærsker høster erfaringer i Danmark

Af Morten Damsgaard - 15. aug. 2019 KL. 06:07

  • ww349123_1

Claas' nye topmodel inden for Lexion-serien, Lexion 8900, er ved at få sine første høst-erfaringer i Danmark.

Hvis man kører forbi på vejen og ser Lexion-mejetærskerne fra Rosenfeldt Gods ved Vordingborg i gang med høstarbejdet er det ikke sikkert, at man bemærker det. For på samtlige mejetærskere står der Lexion 780 på de grønne sideplader, men faktisk er den nyeste mejetærsker på godset ikke en Lexion 780:

Der er i stedet tale om den nye topmodel fra den tyske producent af mejetærskere: Claas Lexion 8900.

rich-media-1
Det kan være svært at spotte, at der er tale om den nye topmodel i Lexion-serien. Den store 18.000 liters korntank har eksempelvis ikke været monteret i denne sæson.

Som tidligere omtalt her på Maskinbladet, så har Claas haft seks af de nye Lexion-modeller til at kører i Danmark i høsten 2019. Den nye serie får officielt får premiere på Agritechnica 2019, og lanceres i fuld skala på markedet til høsten 2020.

rich-media-2
Én af de to tre akslede sneglevogne på Rosenfeldt.

Gode erfariner fra førersædet

Mens tærske-systemet blandt andet er opdateret med en større diameter på tærskecylinderen, så har motoren også fået et boost, og når nu maksimalt 790 hestekræfter. Motoren er en MAN på 16,2 liter slagvolume, og opnår fuld effekt ved blot 1.800 motoromdrejninger.

Foran mejetærskeren kører der også en ægte nyhed i form af et 46 fods bredt Convio-sejlskærebord fra Claas svarende til 13,8 meter.

Mikkel Locoppidan er maskinfører hos Rosenfeldt Gods og fast chauffør på den store mejetærsker.

Han fortæller, at han specielt mærker den øget motorkraft i den nye tærsker i yderpunkterne på høstdagene:

- Jeg føler en øget kapacitet først på dagen og om aftenen, når afgrøden kan være en smule tungt. Der er et helt andet drev i maskinen. Det skyldes helt sikkert de flere hestekræfter, men nok også den større tærskecylinder, og så tror jeg heller ikke at skærebordet gør det dårligere, fortæller Mikkel Locoppidan fra førersædet på den nye Lexion.

- Om det er den øget motorkraft, eller skærebordet, som gør at kapaciteten er mærkbar større i den nye maskine ved jeg ikke helt, men der er ingen tvivl om, at det nye fleksible sejlskærebord fra Claas virkelig giver et godt flow til maskinen, og følger marken rigtig godt.

rich-media-3
Med 13,8 meter ad gangen bliver det hurtigt til noget for den sultne Lexion.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame