Da ejerne af Idavang i 2008 købte deres første landbrug i Rusland, var det for at producere svin. Strategien var helt fra starten, at produktionen skulle være harmonisk. Derfor blev der sideløbende med etableringen af svineproduktionen købt jord. Det skete med udgangspunkt i, at der skulle være én hektar for hver so.

Strategien er ikke ændret.  Målet er, at Idavangs produktion i Rusland skal nå op på 20.000 søer og 20.000 hektar i 2016. Foreløbig ser det ud til at være realistisk, og med i alt 7.800 hektar og en soproduktion på 6.700 er sporet lagt ud. Soproduktionen udvides med 3.500 til efteråret, og mulighederne for at købe eller leje jord i området syd for Sankt Petersborg er forholdsvis gode.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Store sammenhængende arealer

Opgaven med at skaffe jord kan dog være en omstændelig proces, da myndighederne skal godkende handlen. Til gengæld kan der være tale om store samlede arealer på flere tusinde hektar. Landbruget i dette skovrige område af Rusland har nemlig typisk tidligere været drevet som store statsbrug.

En køretur gennem dette landskab er da også en meget speciel oplevelse, da der ikke findes små landbrug drevet af private landmænd, men kun enten skov eller de arealer, der har hørt til de store statsbrug.

Sammenbruddet efter murens fald har efterladt mange af arealerne på statsbrugene i en miserabel tilstand, og store arealer er ved at springe i skov efter at have ligget brak i en årrække. Det gælder også nogle af arealerne på Idavang, hvor det kun er 4.500 hektar ud af de 7.800 hektar, der bliver dyrket på nuværende tidspunkt. Jorden er samlet på fire lokaliteter. Og med et par timers kørsel mellem enhederne er logistik en af de store udfordringer.

Læs hele artiklen i juni-udgaven af Agrologisk. Her kan du blandt andet læse mere om, hvordan Idavang praktiserer planteavl på arealerne i Rusland efter de samme regler, som gælder i Danmark.

Har du abonnement på Agrologisk, kan artiklen desuden læses på www.agrologisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller 7620 7920.