De små danske fødevarevirksomheder skal have en chance, når det offentlige køber mad, mener Fødevaredanmark og et flertal i Folketinget.

Små og mellemstore fødevarevirksomheder har svært ved at byde ind, når staten og kommunerne køber kød, fisk og grønt til kantiner, plejehjem og sygehuse. Det skriver Fredericia Dagblad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), der står for det offentliges indkøb i milliardklassen samlet set. Kun tre store spillere, der har udenlandske ejere, kan byde ind.

Fødevaredanmark og et flertal i Folketinget vil ændre reglerne, så flere små- og mellemstore virksomheder kan byde ind om ordren på fødevarer til det offentlige.

700 små og mellemstore fødevarevirksomheder hører under Fødevaredanmark, som nu vil sikre, at flere får muligheden for at byde ind.

Mistet omsætning

- Loven om Udbud skal sikre, at også de mindre fødevarevirksomheder får lov at byde ind på offentlige opgaver, og den omfattende brug af totalleverandører er ikke i udbudslovens ånd, siger Torsten Buhl, direktør i Fødevaredanmark, til Fredericia Dagblad.

BF-Oks A/S i Svendborg har har mistet omkring en tredjedel af sin omsætning, fordi SKI har samlet et halvt hundrede kommuners indkøb. Førhen gik kommunerne ud med egne udbud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En offentlig kontrakt over fire år med det offentlige er med til at skabe stabilitet for små og mellemstore virksomheder, og det er nemmere at investere med offentlige kontrakter. Det gør også arbejdsmarkedet mere roligt for de 44 ansatte, som skal have løn hver dag, forklarer Michael Gertz til Fredericia Dagblad. .

Udbudsloven bygger på et direktiv fra EU, og Klagenævnet for Udbud annullerede i februar et tidligere udbud på 1,6 millarder kroner fra SKI til leverandøren Hørkram. Det skriver Frederica Dagblad.