Der er tempo over løjerne, når HS Dræning går i gang med dræningsopgaverne. Det medvirker to store, hollandske drænmaskiner til. Henrik Svenningsen har netop anskaffet sig nummer to af dem.
- Vi er de eneste i Danmark med to maskiner til gravefri dræning. Tidligere gravede man jo drænene ned. I dag pløjer vi dem ned. Og det er blevet væsentligt billigere at få drænet, end det var tidligere. Det skyldes, at vi har fået mere moderne udstyr at køre med og derfor kan nå meget mere, fortæller Henrik Svenningsen.
Tidligere kunne virksomheden dræne 600-700 meter om dagen. Nu er der tale om mellem tre og otte kilometer, afhængig af, hvor mange sving, der skal slås.
Det nye, store dyr i maskinparken i Hjallerup er en Inter-Drain på 35 tons. En 600 hestekræfters stor Volvo-motor sørger for det praktiske.
- Hvis en landmand i det nordjyske har et sted mellem 1.000-1.500 meter dræningsarbejde, kan det begynde at betale sig med de selvkørende dræningsmaskiner, i stedet for at få gravet drænet ned med en rendegraver, vurderer drænmesteren.
Skal Inter-Drain maskinen fragtes længere, skal der lidt flere meter til, før det er rentabelt. Men HS Dræning kommer rundt i hele landet.
90 procent af omsætningen ligger hos landmænd, og virksomheden dræner stort set året rundt kun afbrudt af jul og høsten.
- For år tilbage var dræning mere sæson-betonet, men nu dræner vi næsten året rundt. Særligt i år, hvor vi har haft den her tørke, har vi travlt nu med at køre på særlig bløde arealer. De er tørret så meget, så det kan lade sig gøre netop nu, forklarer Henrik Svenningsen.
Blander jorden
Den nye maskine er udstyret med en 30 centimeter bred plov, der kan gå op til 2,40 meter i jorden.
I det nordjyske har Henrik Svenningsen en kollega med en Inter-Drain maskine med en såkaldt v-plov. Men Henrik Svenningsen har valgt plovtanden på 30 centimeter i bredden i stedet.
- V-ploven fungerer rigtig fint, og ideen er god nok. V-ploven kan lægge dræn ned næsten uden det kan ses, men den mikser ikke jorden under nedlægning, fortæller Henrik Svenningsen.
-V-ploven kører hovedsagelig i Holland fordi jordstrukturen er ens hele vejen ned til drænet. Derfor er der ikke brug for det samme miks af jorden. Men i Danmark hvor strukturen er forskellig fra top til bund er situationen lidt anderledes, vurderer Henrik Svenningsen.
- Hedeselskabet har drænet i mange år, og de har altid haft den filosofi, at jorden ned til drænet skulle mikses for at give en bedre afdræning fra overfladen ned til drænet. Og den filosofi følger vi også.
- Vores plov rykker simpelthen 30 centimeter jord op. Det er samme princip som at grave med en gravemaskine med 30 centimeter skovl. Vi pløjer typisk ned i mellem 1,20 og 1,50 meter, og vi kan lægge drænslanger ned på op til 200 millimeter, fortsætter drænmesteren.
Placerer filtersand
Henrik Svenningsen har fået lavet en anordning på dræn-maskinen, så han kan lægge filtersand ned omkring drænet i samme arbejdsgang, som han lægger drænet i jorden.
Bag på den brede plov sidder der et rør med en kasse, og med hjælp fra en ombygget Volvo-dumper lægger dræn-teamet sandet ned omkring slangen.
- Det er en fordel på lerjord. Alt efter hvad jordprøverne viser, ved vi, hvor meget filtersand, vi skal lægge ned.
- På den gamle maskine, som har fem år på bagen, har vi lavet udstyr, så vi også kan pløje både vandslanger og kloakledninger fra 75 til 150 millimeter ned. Det er vores egen opfindelse, og vi har blandt andet pløjet kloakledninger ned for Dronninglund Kommune. På en lige strækning kan vi pløje fem kilometer ned i løbet af en dags tid, fortsætter drænmesteren.
Spil i snuden
I snuden af den nye drænmaskine er monteret et 15 ton spil, således at maskinen kan rykke sig selv fri, hvis den kommer på lidt for blød bund.
- Det er også vores egen idé. De lurede lidt nede på fabrikken i Holland, da vi ville have et spil i snuden. Vores maskine er da også den første, de har bygget med spil monteret. Men det er nu praktisk, fastslår drænmesteren.
På årsbasis pløjer HS Dræning cirka 1.000 kilometer stikledninger ned. Hertil kommer så alle hovedledningerne. Det drejer sig nok om et par hundrede kilometer.
- Dræningsprocenten er blevet højere de seneste år. Landbrugsjord er dyr jord, så landmændene investerer gerne i dræning for at gøre markerne optimale, siger Henrik Svenningsen.Drænmester.
