Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Store G-dag går over al forventning

Af Morten Damsgaard - 1. feb. 2018 KL. 12:23

  • ww279888_1
  • ww279888_2
  • ww279888_3
  • ww279888_4
  • ww279888_5

Hos Vesthimmerlands Maskinstation går store G-dag over al forventning både med slangevogne og nedfældere.

Vi har blanderet kalenderen op på 1. februar, og det er der rigtige mange landmænd, som har set frem til med længsel. Nu kan der nemlig køres gylle og husdyrgødning ud, og især gyllen har presset sig på i lang tid, grundet de usædvandlige store nedbærsmængder i efteråret og hen over vinteren.

- Vi kører med fem ud af otte gyllevogne i dag, fortæller Jens Peter Jacobsen, kørselsleder hos Vesthimmerlands Maskinstation i det jyske, som bor i et udpræget kvægområde.

Maskinstationen er både afsted med slangebomme og nedfældere, og alle kører køretøjer klare det fornuftigt.

- Der er naturligvis nogle enkelte bløde områder, som vi holder os fra. Men overordnet så går det ganske tilfredsstillende, og vi forventer at fortsætte i morgen igen, fortæller Jens Peter Jacobsen.

Nyt køretøj

Foruden den selvkørende Terra-Gator og en enkelt gyllevogn med discnedfælder, så kører maskinstationens to 30 meter slangebomme og det femte køretøj er en igangsætning af en helt nye Samson PG II 28 med 36 meter Samson Agro slangebom.

- Et køretøj vi forventer os meget af, fortalte Jørn Sørensen, sælger hos Vesthimmerlands Maskinstation til et kundearrangement først på året, hvor man havde inviteret maskinstations kunder til en informationsaften om nye tiltag på maskinstationen.

- Den nye gyllevogn gør os istand til at køre ud i 36 meter plejespor med også en mindre bom, da vi kan nøjes med at give gylle i de yderste seks meter i hver side, for på den måde at køre bagefter med blot en 24 meter slangebom. Det er noget vi forventer os meget af.

Frost i næste uge

Jens Peter Jacobsen fortæller, at der i morgen også skal nedfældere afsted på markerne i Himmerland, da udsigten til frost i næste uge vil sætte gyllekørsel på stand-by.

- Vi har flere steder, hvor det simpelthen er nødvendigt at få gylle ud, da der ikke er mere tankkapacitet, så vi er glade for, at det kan lade sig gøre at udbring gylle i dag og forhåbentligt også i morgen.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame