Hos Jens Lübeck Agro ApS, som er den danske importør af Unia-produktprogrammet fra Polen, er der høje forventninger til producentens nyeste discsåmaskine med gødningsplacering.

- Her på Agritechnica 2017 har Unia Fenix 4000 på seks meter primere, og da såmaskinen nu er udstyret med gødningsplacering, er det en maskine vi forventer os ret meget af, fortæller Jens Peter Lübeck, som mener den passer perfekt ind på det danske marked.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Transporthjul

Såmaskinen har udmadning med luft og er hundred procent elektrisk overvåget.

- Der er overvågning på hver eneste såslange, og den elektriske styring kommer fra tyske Müller, som også er kendt fra en række andre maskinproducenter, fortæller Jens Peter Lübeck.

Han påpeger også, at såmaskinen har decideret transporthjul, som bruges på landevejen, samt når maskinen vender på forageret.

- Der er også mulighed for lamelplanke forrest på såmaskinen, fortæller han.

Discene har en diameter på 460 millimeter og er monteret med vedligeholdesfrie lejer, som også kendes fra Unia Ares discharverne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Disc-sektionen har stor afstand på 85 centimeter mellem hver sektion, som ifølge Unica sikre at maskinen også kan arbejde i store mængder materiale.