Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Stordrift i svineproduktion kan betale sig

Af JOF - 10. jan. 2019 KL. 13:00

Ifølge tal fra Danmarks Statistik har større svineproducenter lavere omkostninger og højere salgspriser end de mindre producenter.

Danmarks Statistik har netop offentliggjort tal, der viser, at større konventionelle svineproducenter i gennemsnit har lavere omkostninger pr. produceret gris og opnår samtidig lidt højere salgspriser end de mindre producenter. De lavere omkostninger skyldes især, at gennemsnittet af producerede grise pr. so stiger fra 29,7 i gruppen af producenter med under 500 søer til 32,7 i gruppen med mindst 1.000 søer.

Danmarks Statistik oplyser, at 2017 var et historisk godt år for svineproducenterne, da noteringen var højere end omkostningen ved at producere en gris, og både mindre og større producenter havde overskud. Et fald på 56 kroner i den gennemsnitlige notering for 2018 i forhold til 2017 viser derimod tydeligt det aktuelle pres på svineproducenternes økonomi, hvor salgspriserne er under produktionsomkostningerne for langt de fleste. Omkostningerne vil også være højere i 2018 blandt andet som følge af tørke og behov for mere indkøbt foder.

Et godt år for mælkeproducenter

Ifølge Danmarks Statistik steg prisen for konventionel mælk med 60 øre til 2,75 kroner pr. kilo, mens økologisk mælk steg med 21 øre til 3,59 kroner pr. kilo. De samlede omkostninger pr. ko inklusive opdræt var tilsvarende højere i den økologiske produktion, hvor lønningsevnen blev 281 kroner pr. arbejdstime mod 313 kroner i den konventionelle produktion. I 2018 tyder prisudviklingen på en mindre tilbagegang for mælkeproducenterne.

God lønsomhed for øko ægproducenter

I statistikken har det for første gang været muligt at vise resultater for økologiske ægproducenter separat. Prisen for økologiske æg var godt 18 kroner pr. kilo, mens æg fra forskellige konventionelle produktionssystemer blev afregnet med knap 10 kroner pr. kg i gennemsnit. Efter alle omkostninger gav den økologiske produktion en lønningsevne på 462 kroner pr. time baseret på 14.600 høner i gennemsnit, mens konventionel produktion gav 327 kroner pr. time baseret på 42.200 høner.

Ifølge Danmarks Statistik steg prisen på solgte minkskind fra 27 kroner til 267 kroner. Omkostningerne var fortsat højere end produktionsværdien, selvom de samlede omkostninger pr. tæve blev reduceret i forhold til 2016. Det gav en lønningsevne på 81 kroner pr. time for 2017.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame