Fredag afgjorde Vejdirektoratet, at Skovgårdsvej, den mest berømte vej i Vejen, fortsat må være spærret.

Det sker på ryggen af en klage, som storbonde og svineproducent Martin Lund Madsen har sendt til vejmyndigheden 19. februar. Her har han klaget over et kommunalt ønske om ekspropriation. En sag, som han én gang har taget helt til højesteret og vundet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Vejdirektoratet har ikke afgjort klagen til fordel for svineproducenten. Men man har valgt at storbondens klage har opsættende virkning, hvilket betyder, at alt arbejde omkring en ekspropriering af vejen skal ophøre øjeblikkeligt.

Gårdejer Martin Lund Madsen mener ikke, at det er nogen overraskelse, at den omstridte Skovgårdsvej fortsat skal være spærret. Han udtaler følgende til DR.

- Det havde jeg egentlig forventet. Men endnu en gang viser det bare, hvor kritisabelt det er, at de offentlige myndigheder ikke erkender, at de kommet ud af en blind vej, siger Martin Lund Madsen.

Trængsel versus ejendomsret

Kommunen begrunder deres ønske om en ny ekspropriation i en uholdbar trafikal situation. Man henviser til trængselsproblemer som følge af afspærringen af Skovgårdsvej, men det har ikke blødgjort Vejdirektoratet.

Her mener man at hensynet til den private ejendomsret og grundloven vægter højere end eventuelle halvfarlige trafikale situationer. Og selv om intet endnu er afgjort i forhold til den nye ekspropriation, har man valgt at lade svineproducent Martin Lund Madsen beholde sin afspærring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvornår klagen ventes endeligt afgjort kan Vejdirektoratet ikke komme nærmere.