Hos mælkeproducent Søren Madsen på Salsbjerggård ved Køng på Sydsjælland har man siden 1998 benyttet sig af en driftsform med sæsonkælvninger, altså en driftsform hvor alle køer kælver inden for samme korte periode. Den model har sikret Søren Madsen en solid økonomi og et af landets bedste dækningsbidrag blandt mælkeproducenter.

Inspiration fra New Zealand

Som 18-årig var Søren Madsen på et etårigt praktikophold hos en mælkeproducent i New Zealand. Her stiftede han for første gang bekendtskab med den newzealandske model, hvor man benytter sig af en driftsform, hvor køerne kælver, goldes og insemineres i bestemte, afgrænsede perioder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en enkel styreform, der er tilpasset årstiderne. På den måde behøver hverdagen ikke at blive en trummerum, hvor der sker det samme hver dag. Det passer godt til mit temperament, forklarede Søren Madsen.

11.000 kg EKM

Søren Madsens bedrift tæller 550 årskøer af racen jersey, og hertil kommer 275 hektar. På bedriften produceres 11.000 kilo EKM pr. ko. Søren Madsen har overtaget ejendommen efter sin far gennem et glidende generationsskifte, og siden 1998 er der blevet praktiseret sæsonkælvninger på bedriften.

Koncentrerede perioder

Hos Søren Madsen er året delt ind i koncentrerede perioder med forskelligt fokus. Fra den 15. juni til sidst i august kælver køerne.

- Det er her helvede bryder løs, og her, hvor der virkelig skal præsteres, forklarer Søren Madsen.

Kort efter kælvningerne malkes der tre gange dagligt indtil november. I starten af september påbegyndes insemineringer af alle køerne, og i januar bliver køerne drægtighedsundersøgt. Søren Madsen forklarer, at typisk går cirka 5-8 procent af køerne tomme. Goldperioden anser Søren Madsen for et af systemets styrker, fordi her er der virkelig god tid til at se efter køerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mange fordele

Naturligt nok ser Søren Madsen flest fordele ved systemet. Blandt de driftsmæssige fordele nævner han blandt andet muligheden for rationelle stor-indkøb, smitteforebyggelse på grund af nystaldseffekt, optimal gruppedeling og lav klimabelastning, men det er især det faktum, at systemet er enkelt og overskueligt, som Søren Madsen fremhæver gang på gang under sit oplæg på NutriFair. Endelig mener Søren Madsen også, at systemet er med til at skabe større arbejdsglæde for både ham selv og hans medarbejdere, blandt anet på grund af variationen i arbejdsopgaver året igennem.

Ulemper

Søren Madsens begejstring for driftssystemet med sæsonkælvninger er tydelig, men han er alligevel ikke blind for de ulemper der kan være ved systemet. Blandt andet i tilfælde af sygdom i besætningen.

- Går det galt, så går det rigtigt galt, siger han.

Det er heller ikke et driftssystem, der egner sig til for meget teknik som blandt andet malkerobotter, der er en større likviditetsbelastning i perioder af året, og der er behov for mere kapacitet i fodervogne, mælketanke osv.

Gode råd

Søren Madsen sluttede sit oplæg med nogle gode råd til sine kollegaer. Han anbefalede blandt andet, at man tænker over de signaler, man sender til samarbejdspartnere, til banken, myndigheder, rådgivere osv., samt at man udarbejder SOP'er (Standard Operating Procedures) for arbejdsgangene i stalden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er et godt redskab til at holde standarder, så man sikrer, at man gør det ens hver gang, sagde Søren Madsen.