Vandområdeplanerne kan få store negative konsekvenser for landbruget og dermed hele fødevarebranchen, hvis de bliver vedtaget i deres nuværende form. Det var det klare budskab fra Landbrug & Fødevarer, der sammen med de nordjyske landbrugsorganisationer LandboNord, Agri Nord, nf plus og LandboThy torsdag 16. april afholdt stormøde om de vanområdeplaner, der er i høring frem til 23. juni.

Chefjurist i Landbrug & Fødevarer, Charlotte Bigum Lynæs, opfordrede blandt andet til at lægge sig i slipstrømmen på L&F?s stævning af staten i et forsøg på at få første generation vandplaner kendt ugyldige. Konkret kan de enkelte lodsejere lave en minimalstævning baseret på deres egen bedrift og lade stævningen afvendte resultatet af Landbrug & Fødevarers principielle sag.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi kan ikke udelukke, at retten når frem til, at der er specielle forhold i netop disse tre sager vi stævner på baggrund af, og dermed kender de specifikke vandplaner ugyldige og ikke planerne generelt, lød det fra Charlotte Bigum Lynæs.

Fatale konsekvenser

Beregninger baseret på et scenarie, hvor målsætningerne i vandområdeplanerne udelukkende opnås ved hjælp af braklægning og ingen andre virkemidler, giver dybe panderynker i branchen.

Det betyder braklægningsprocenter på 30-70 procent, og hos Agri Nord vurderer man, at det vil få fatale konsekvenser, ikke bare for landbrugene, men også hos alle de afledte erhverv.

Miljøet taber

Formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling, satte i sin indledning spørgsmålstegn ved, hvorvidt miljøet bliver vinderen i hele spillet om vandplanerne.

Han understreger, at dansk landbrug er et af verdens dygtigste og mest miljøvenlige, og hvis vandplanerne gennemføres i sin nuværende form vil de umuliggøre at fastholde den nuværende produktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Konsekvensen er, at vi lukker et af verdens bedste landbrugslande ned. Det kaldes på dansk ikke bare at skyde sig selv i foden, men at skyde sig selv i hovedet, lød det fra Niels Vestergaard Salling med henvisning til, at verdens fødevarer i stedet vil blive produceret i lande med langt større miljøbelastning fra produktionen.