Ansøgningsfristen for tilskudsordningen Miljøteknologi 2016 - kvæg, svin og gartnerier udløb 8. september 2016. NaturErhvervstyrelsen har modtaget i alt 708 ansøgninger på de to ordninger, og i alt er der søgt om tilskud for 215 millioner kroner, men der er kun 110 millioner kroner i puljen, så op imod halvdelen af ansøgerne kan forvente et afslag.

- Det er forholdsvis nemt at se, hvad det kommer til at betyde. Jeg kan ikke forestille mig, at der kan findes ekstra penge til det her, så halvdelen skal have afslag, forklarer Flemming Hedegaard fra rådgivningsvirksomheden Byggeri & Teknik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Værst ser det ud for svineproducenterne, der i alt har søgt om 128,4 millioner kroner, men der er kun afsat 45 millioner kroner i puljerne. Der er afsat 33 millioner kroner til forbedringer på ammoniak-området, men her er der søgt om tilskud for 60 millioner kroner. På energi-området har svineproducenterne søgt om tilskud for 68,4 millioner kroner fra en pulje, hvor der er afsat 12 millioner kroner.

- Der er meget store interne forskelle i puljerne. På kvægsiden er der puljer, hvor der er søgt for færre penge, end der er afsat, men i svinepuljen er det gået helt galt. Man åbnede for nogle teknologier, som mange kunne se en fordel i at søge tilskud til, siger Flemming Hedegaard.

Han påpeger, at selvom mange må forvente et afslag, så kan det stadig ende med, at flere af de foreslåede projekter bliver ført ud i livet.

- Der er ingen tvivl om, at der bliver en masse investeringer, der ikke bliver lavet. Det er nok mest på ammoniak-siden, forestiller jeg mig. Vi skal passe på, at vi ikke bliver forblændet af mulighederne for tilskud. Mange af investeringerne på energi-siden er stadig gode investeringer, selvom der ikke bliver givet tilskud, så der tror jeg, at vi vil se, at disse investeringer bliver gjort alligevel, siger Flemming Hedegaard.

NaturErhvervstyrelsen, der står for tildelingen af tilskud, oplyser, at ansøgninger prioriteres efter omkostningseffektivitet. Projekter som billigst muligt kan reducere miljø- og klimabelastningen pr. reduceret enhed prioriteres over projekter med en højere omkostning pr. reduceret belastningsenhed. Prioriteringen sikre dermed, at der opnås størst miljø- og klimaeffekt for de afsatte midler.