Midt i januar kunne de omkring 60 fremmødte til LandboNords arrangement i Aars høre om digitale redskaber. Og spørgelysten var stor.

- Nu er det muligt at have alle sine bilag på sin mobiltelefon eller tablet, og det ændrer hverdagen markant. Det var et af de budskaber, som de interesserede fik, da de var til LandboNords informationsmøde omkring fremtidens regnskabsteknologi, lyder det i LandboNords pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I dag er det muligt at få et dag-til-dag overblik over din virksomhed, hvis du vælger en digital regnskabsløsning. På den måde kan du løbende holde styr på dine bilag - uden at skulle være bundet til dit fysiske kontor, fortæller afdelingsleder i LandboNord, Morten Langgaard.

Til mødet i Aars var der stor spredning i både deltagernes alder og erhverv, og spørgelysten var stor.

- Jeg er positivt overrasket over, hvor mange der gerne vil høre om mulighederne for en digital løsning. Både unge og ældre. Målet med digitaliseringen er at frigive mere tid til den enkelte, så man som virksomhedsejer kan fokusere på at drive og udvikle sin virksomhed. De færreste er blevet selvstændige fordi de brænder for at lave regnskaber. Det gør vi - og med opdaterede regnskabstal er det muligt at tage beslutninger på et oplyst grundlag, siger Morten Langgaard.

Skræddersyede løsninger

I LandboNord er der tre niveauer: Automatisk kontokig, LN Digitalt Regnskab og LN Summax. På den måde får den enkelte kunde skræddersyet en løsning, som passer til den enkelte virksomhed. På mødet i Aars var der flere, som bad om et opfølgende, gratis og uforpligtende møde.

- Kravene til den enkelte virksomhed i dag er høje, og de færreste kan drive forretning på mavefornemmelsen alene. Vi kan præsentere digitale løsninger, som er førende på markedet - og det vil komme mange til gode, siger Morten Langgaard.