Tirsdag den 30. august 2016 viser den vestjyske full-line Claas-forhandler de seneste høstnyheder frem.

Det sker nær Lemvig, hvor Vinderup Maskinforretning blandt andet viser den helt nye Claas Quadrant-presser frem, samt den nye rystemejetærsker fra i Claas i form af den nye topmodel Lexion 670, som først kommer på markedet i 2017.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Den helt store Lexion 780 med 41 fod skærebord vil også være til stede på demonstrationen, ligesom en ny Lexion 760 med 31 fod skærebord vil være igang med høstarbejdet på dagen.

Af traktorer vil der foruden tre af den nye topmodel i Axion 800-serien, 870 Cmatic, også være en Xerion 5000 til stede, som vil være sat sammen med en 8 meter Väderstad Carrier discharve.

Frakørsel af korn vil ske med udstyr fra tyske Fliegl og der vil også være en Claas Scorpion 7044-teleskoplæsser til stede, som vil læsse halm på en ny VM 10,5 meter halmvogn.

Den store høstdemonstration afholdes fra klokken 12 til 18 hos Bent Graversen, Svendsgårdsvej 7, 7620 Lemvig.