Xaletto er et nyt stisystem for grise på halm, fra Big Dutchman som skal give bedre dyrevelfærd og miljø.

- Stisystemet er udviklet og er i drift i Tyskland, hvor man har løsdrift af slagtesvin, der går på en halmpude.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dyrene står på en lille repos, hvor de spiser og drikker, mens de er aktive, sover og i selve halmarealet, forklarer Anders Gerhardt-Hansen, produktchef hos Big Dutchman.

Systemet skulle gøre det billigere at bygge ikke mindst fordi man ikke skal etablere afløb for gylle.

- Når grisene er færdigevipper man siderne op mod arealet med fodring og så kommer man ind igennem hele bygningen for at få alt det halm ud med fx en Bob Cat eller manitou, fortæller Anders Gerhardt-Hansen.

Strørobot undervejs

Dybstrøelsesprincippet kendes allerede fra kyllingestalde, hvor der foregår en aerob proces, hvorved der bl.a. sker en fordampning af fugten fra halmmåtten samtidig med at ammoniakken tilbageholdes.

- Man kan nøjes med at efterstrø i de fugtige områder af stien, så der bruges meget mindre halm end i traditionelle dybstrøelsessystemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er i øjeblikket i gang med at køre vi test på en strårobot, der kører som en portalkran på farmen i Tyskland og tildeler kun strå på de mørke områder, beretter Anders Gerhardt-Hansen.

I Bremen står der i dag 6.000 stipladser, hvor man på en ny lokation er bygger på fuldskala med integration med den nyudviklede strørobot.