Der er stigende priser på svin i sigte, men aktuelt forbliver priserne på deres nuværende niveau. Det skriver Danish Crown i sin markedsberetning:

- Ferien i Europa er nu ved at være bredt ud til det meste af markedet. Samtidigt er slagtningerne i blandt andet Tyskland, Frankrig, Spanien og Danmark forholdsvis lave, og samlet giver det en usikkerhed i markedet med modsatrettede signaler. Derfor tror vi på stigende priser de kommende uger, men aktuelt er der endnu ikke sket en erkendelse af udviklingen hos kunderne. Priserne på forender og skinker er stabile, mens nakker og bove helt usædvanligt er under pres her i sæsonen som følge af et stort udbud. På kamme og bryst er situationen tilfredsstillende med god efterspørgsel. Bacon markedet i UK er stabilt. Endeligt er markedet i Japan tilfredsstillende med god efterspørgsel, ligesom der er en stabil afsendelse til Kina. Rusland er fortsat lukket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Priserne er dermed 10,60 kroner pr. kg, mens priserne på søer er 6,50 kroner pr. kg.