- Vi kommer ikke til at se den dramatiske nedtur, som man havde frygtet hos bankerne. Priserne på mælk og svinekød er steget så meget, at landmændene ser ud til at få overskud i år. Det betyder, at sektoren både vil kunne betale renter og formentligt også afdrag i år, siger aktieanalytiker Christian Hede fra Jyske Bank til Jyllands-Posten.

Alarmen var ellers betydelig sidste år, hvor Finanstilsynet blandt andre havde fokus på de store tab, bankerne kunne risikere at få, hvis tingene ikke blev bedre i den pressede landbrugssektor.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Vi har overordnet set stadig fokus på landbrug, men alt andet lige betyder de forbedrede afregningspriser, at nedskrivningsbehovet bliver mindre, udtaler vicedirektør Flemming Nytoft Rasmussen fra Finanstilsynet til Jyllands-Posten.

Der er dog fortsat en trussel i horisonten: Stigende renter kan stadigvæk ramme landmændene. Dog er det usandsynligt, at renten er på vej op i den nærmeste fremtid, da ECB og Nationalbanken ikke har varslet rentestigninger.