Anvendelsen af flydende gødning til placering er stigende, både i forbindelse med blandt andet kartoffellæggere.

Placering af gødning sikrer en bedre start for afgrøden, og for mange vil den flydende gødning være et godt valg frem for den faste gødning.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Dels er flydende gødning ofte billigere end fast gødning, og dels er det på de fleste maskiner enklere at få plads til montering af udstyret - på nogle maskiner vil det faktisk være umuligt at anvende fast gødning.

Produktspecialist Finn Søndergaard, Salgs- og Marketingchef hos Brdr. Toft i Sabro beretter, at firmaet i mange år har leveret marksprøjter, der også anvendes til udbringning af flydende gødning, men de seneste år er der også leveret mange løsninger med placeringsudstyr til flydende gødning på majs-, roe-, grøntsags-, raps- og kornsåmaskiner, rækkerensere, kartoffellæggere og lignende.

Kørselsafhængig

Placeringsudstyr til flydende gødning opbygges oftest med kørselsafhængig dosering og opdelt i sektioner, eventuelt med GPS-styring.

Brdr. Toft kan levere et såkaldt flerstrengssystem, hvor der centralt og enkelt kan skiftes mellem 7 eller 13 forudbestemte doseringsniveauer - på luksusudgaven sker dette skifte endda fra kabinen.

Gødningsløsningerne er opbygget ud fra standard komponenter, som anvendes på de to sprøjtemærker, som virksomheden importerer: Bargam og Knight.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dermed er det er kendte og pålidelige komponenter og reservedelsforsyningen er sikret, fortæller Finn Søndergaard.

Løsningerne fra Brdr. Toft kan opbygges uden computer, med en basis kørselsafhængig computer, ISO-BUS-computer samt løsninger med GPS baseret tildeling samt GPS sektionskontrol.

Løsningerne kan leveres komplet monteret af Brdr. Toft eller som et kit til hel eller delvis egen-montage. Brdr. Toft har fået udviklet en ?plug&play? løsning på en computer med kørselsafhængig dosering, således at selv montering af computer er enkel og ligetil.