Der blev som altid solgt en del maskiner til Grimme Skandinaviens åbent hus i Rødkærsbro i uge 3, men i år var stemningen anderledes.

- Jeg kan ikke huske, at vi har haft så mange besøgende og solgt så mange maskiner før til åbent hus arrangement, fortæller Per Rasmussen, salgschef hos Grimme Skandinavien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fortæller om flere brugte kartoffeloptager, som blev solgt, uden der var gjort et forarbejde op til åbent hus.

- Der bliver som altid solgt brugte stenstrengelæggere, bedplove og optagere, men det var ekstra godt i år.

Per Rasmussen begrunder den øget interesse for kartoffelgrej i de udvidelser som kartoffelmelfabrikkerne i Danmark i øjeblikket har gang i.

Ventor indtager Danmark

Desuden kunne Per Rasmussen give håndslag til Ib Kjeld Riisager fra Astrup mellem Sindal og Hjørring, som har købt landets første selvkørende Grimme Ventor kartoffeloptager med fire rækket optagerbord, 530 hestekræfter og 15 ton tankkapacitet.

- Det er den eneste Grimme Ventor, som kommer til landet i 2018, og ialt producerer Grimme seks enheder til sæson 2018, fortæller Per Rasmussen, som forventer den nye optager hjem til august.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klik HER og læs mere om den nye optager fra Grimme, da Maskinbladet besøgte Grimme i Tyskland i efteråret, og så maskinen køre i marken.

Ib Kjeld Riisager fra fra en bugseret Grimme SE 150-60 optager, så det er noget af en kapacitetsforøgelse for den nordjyske svineproducent, planteavler, samt maskinstationsmand.

- Det eneste maskinstationsarbejde der udføres er kartoffeloptagningen, og da arealet er øget til sæson 2018, blev der også udvidet på kapacitetssiden, fortæller Per Rasmussen.