Professor og havbiolog ved Århus Universitet Stig Markager udtaler sig i disse dage vidt og bredt om Miljøministerens skrivelse til EU angående en foreslået udskydelse af en tidsfrist for vandområdeplanerne.

Enten er professoren uvidende eller også udtaler han sig mod bedre vidende. Han udtaler sig således ikke med reference til den nys udkomne officielle rapport om miljøets tilstand, kaldet Novana-rapporten. Den er ellers baseret på forskning fra hans eget universitet. Markager udtaler sig heller ikke på baggrund af viden om de konkrete målinger, der bliver foretaget ude i mange vandløb. Han har heller ikke været ude i naturen og set hvordan blandet andet ålegræsset og andre havgræsser breder sig. Hans udtalelser virker som gammel, gæret vin - der ikke engang er hældt på nye flasker - hans syndebuk er stadig den samme nemlig landbruget.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Der er noget, der tyder på, at Markagers udtalelser er hastværk. Han vil presse politikerne til handling på sine forudfattede meninger - så snart den nye viden kommer på bordet falder hans korthus nemlig helt sammen.

En udskydelse af tidsfristen giver god mening af tre årsager. Dels er den udvaskning, der i dag finder sted i rodzonen på landmandens marker ikke større end den der var i år 1900, som forskerne hele tiden har sagt var målet for at opnå god økologisk tilstand. Dels viser de målinger, som blandt andet jeg selv har taget af drænvandet fra mine marker igennem 16 måneder, at både fosfor og kvælstofudledningen ligger langt, langt under det niveau Markagers beregninger tilsiger. Disse målinger viser også, at næringsstofindholdet stiger, når der måles i grøfter, hvor der kommer vand fra spildevandsanlæg og spredt bebyggelse i landskabet. Det stemmer ganske godt overens med den nyeste Novanarapport, som Markager vælger at se bort fra.

Dels er Miljøstyrelsen i gang med et omfattende arbejde med at forbedre det faglige grundlag for vandområdeplanerne og for opgørelserne af indsatsbehovet for kvælstof til kystvande. Dette omfatter blandt andet, at der ses på andre presfaktorer end kvælstof, der ses på typeinddelingen af vandområder og fastsættelsen af miljømål. Samtidig sker en betydelig udvikling af alle de gamle modelberegninger, som Markager stadig baserer sig på. Derudover vil der også blive udarbejdet en ny vurdering af vandområdernes tilstand og en ny belastningsopgørelse.

Alt dette vil underminere Markagers selvbestaltede politiserende udtalelser, så hans hastværk er forståeligt, men det skal ikke lykkes for ham at fratage landbruget vores hårdt tilkæmpede og tiltrængte gødning.