Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Stemas kamuflerer deres generator

Af BOA - 2. aug. 2019 KL. 11:35

Stemas er på Have & Landskab for at vise noget, der ikke skal ses.

Normalt handler en udstilling om at vise produkter frem bedst muligt, men blandt det maskineri, som Maskinfirmaet Stemas viser frem på Have & Landskab 2019 i Slagelse fra den 28. til den 30. august.i Slagelse, er en maskine, der slet ikke skal ses.

- En uges tid før Have & Landskab deltager vi i FMI Industridag i Ballerup. Det er Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses store, årlige åbent hus-arrangement, hvor Forsvarets medarbejdere kan mødes med udstillere med relevant materiel. Her præsenterer vi en Himoinsa-generator, som er iklædt NATO-camouflage, så den falder ind i de grønne omgivelser. Vi håber naturligvis, at militærfolkene alligevel får øje på den. Himoinsa er blandt verdens førende producenter af generatorer, siger salgsdirektør Robert Kjærgaard hos Stemas.

De små maskiner

Den camouflerede Himoinsa-generator tager turen fra Ballerup til Slagelse og gemmer sig blandt andre mere synlige artsfæller og mellem et bredt udvalg af Weidemann-læssemaskiner og komprimeringsmateriel fra Ammann.

- Have & Landskab har i årenes løb været en fantastisk messe for Stemas. Den er de små maskiners udstilling, hvor vi virkelig har lejlighed til at målrette udvalget skarpt mod nogle helt konkrete målgrupper. Når vi læsser biler og trailere til Slagelse, bliver det med tanke på specielt brolæggere, anlægsgartnere, boligselskaber og kommuner. Foruden maskinerne, tager vi også en del udstyr med, som også passer til de brancher, der besøger Have & Landskab, siger Robert Kjærgaard.

Weidemann og Ammann

Foruden de spanske Himoinsa-generatorer, er Stemas dansk importør og forhandler af Weidemann-læssemaskiner. De tyske minilæssere rangerer højt på hitlisten blandt både have- og landskabsfolket, i landbruget, hos boligselskaber, i materielgårde og såvel i industri- som byggesektoren.

Det brede modeludvalg spænder fra maskiner på godt 1.600 kg til næsten 11 tons. Blandt de helt store Weidemann-sællerter er den batteridrevne 1160 eHoftrac.

Også den schweizisk baserede Ammann Group spænder vidt, når det kommer til komprimeringsmateriel. Produktprogrammet rækker fra små stampere via både små og store pladevibratorer til råjordskompaktorer, tromler og valsetog. I Slagelse satser Stemas naturligvis på det mindre grej, som henvender sig til brolæggere, anlægsgartnere og kommuner.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame