Statsminister Lars Løkke Rasmussen afviser at komme i samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg for at redegøre for sin og Statsministeriets involvering i udarbejdelsen af regeringens landbrugspakke, og hvornår han fik kendskab til det omstridte miljøregnskab bag landbrugspakken og om statsministerens rolle i udarbejdelsen af miljøregnskabet.

Statsministeren slår i et brev til udvalgets medlemmer - i øvrigt sendt i kopi til Folketingets formand - fast, at han af principielle grunde ikke ønsker ikke at udtale sig nærmere om de drøftelser, han har med ministre og embedsmænd om en given sag:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det kan ikke komme som en overraskelse for nogen, at jeg er involveret i udarbejdelsen af centrale regeringsinitiativer.

Lars Løkke Rasmussen, statsminister

Naturlig del

- Jeg kan i øvrigt oplyse, at min forgænger har besvaret tilsvarende folketingsspørgsmål efter samme linie, oplyser Lars Løkke Rasmussen.

Han understreger videre, at han løbende mødes med ministre og embedsmænd for at drøfte politiske sager:

- Det gælder også i sagen om regeringens landbrugspakke. Det kan ikke komme som en overraskelse for nogen, at jeg er involveret i udarbejdelsen af centrale regeringsinitiativer. Det er en helt naturlig del af at være regeringsleder, oplyser statsministeren.