Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Staldudstyr fra Brædstrup-firma hitter i Asien

Af loc - 26. mar. 2019 KL. 08:10

Vissing Agro i Brædstrup har fået fart under eksporten. De har øget overskuddet med knap 2,9 millioner kroner på et år, og har derfor ansat 13 nye medarbejdere.

Vissing Agro, der lever af at producere staldinventar til grise, har haft et ualmindelig travlt år. Det viser regnskabsåret for 2017/2018. I 2018 har virksomheden øget bruttofortjenesten fra 16,4 millioner kroner til 24,9 millioner kroner. Samtidig er overskuddet steget fra 72.863 kroner til 2,9 millioner kroner før skat. Det skriver Horsens Folkeblad i en artikel.

Det gode resultat skyldes, ifølge direktør Claus Brandt, en kombination af fremgang på det danske marked og på eksportmarkederne i Asien.

Asien er i fokus

I dag sælger Vissing Agro staldudstyr til Filippinerne, Vietnam, Malaysia og Kina, og Claus Brandt mener fortsat at der vil være fokus på eksport til de lande.

- Asiaterne ser på Danmark som et af de højproduktive lande, og det giver os noget medvind, når de ser de danske landmænd lave gode resultater. Det gør det nemmere for os at sælge vores produkter derude, når vi forklarer dem, at de også kan lave de produktionsmæssige gode resultater, hvis de vel at mærke følger de danske normer. Det forsøger vi så at gennemføre. Det tager tid, så vi forsøger at øge vores markedsføring for at komme videre i Asien, siger Claus Brandt til Horsens Folkeblad.

Om de gode resultater for Vissing Agro fortsætter i det kommende regnskabsår, afhænger ifølge direktøren af flere forhold, hvoraf den afrikanske svinepest spiller en markant rolle.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame