Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Stalde af plast forhindrer ødelæggelser

Af kfp - 17. maj. 2018 KL. 09:15

Staldenes ydervægge kan man med fordel være af plast, mener Rias.

Materialer, der anvendes i lagerhaller og husdyrstalde skal både kunne holde til Nordens omskiftelige vind og vejr, men de skal også kunne modstå slag og stød fra køretøjer og redskaber, ligesom de skal kunne modstå spark og syreholdige biprodukter fra dyr.

Det skriver Rias A/S i en pressemeddelelse.

Og det har plastvirksomheden Rias A/S løsningen på; Ydervæggene skal være i plast.

Salgschefen har selv oplevet fordelene med sine egne nappende heste og som følge af den stigende interesse og efterspørgsel har Rias udviklet flere koncepter til stalde og haller, hvor der også markedsføres produkter til andre husdyr end heste, som eksempelvis grise og køer.

- Ved grise og køer stilles der højere krav til renlighed og hygiejne end ved heste, og derfor er plast oplagt som byggemateriale. Der er enorme muligheder og en række økonomiske fordele for landmænd ved at se nærmere på mulighederne for vores staldprodukter, understreger Per-Olof Ekstrand fra RIAS Sverige.

Forhindrer ødelæggelser

Samtidig er mange stalde mørke, og bygningsejerne skal derfor bruge mange penge på belysning selv i dagtimerne. Ved at anvende kanalplader, der normalt anvendes i tagkonstruktioner, til lodret montering i forbindelse med de klassiske staldvinduer med tremmer, opnås der en række fordele.

- Bygningen holder ganske enkelt i længere tid, end når man anvender træ. Og ved at anvende gennemsigtigt plast på den øverste del af vægkonstruktionen opnår dyrene et mere behageligt indeklima, ligesom folk omkring hestene får bedre arbejdsforhold i boksene, understreger Per-Olof Ekstrand.

En af de svenske virksomheder, der har oplevet stigende efterspørgsel af plast til staldbyggeri i Norden, er Myrby Mekaniska Verkstads AB. Virksomheden blev etableret i 1972, og er i dag én af de største leverandører af staldløsninger til heste og grise i Sverige.

Myrby har et stigende samarbejde med Roskilde-virksomheden RIAS, der leverer en række plastprodukter til den nordiske virksomheds mange staldløsninger. Henrik Höök oplever, at efterspørgslen fra kunderne øges i takt med, at kendskabet til de nye muligheder breder sig.

- Markedet for anvendelse af plast til staldbyggeri er klart i vækst. Pladerne er lette at arbejde med, priserne er rimelige, og resultaterne kan opleves med det samme. Hvis en kunde først har købt tre til fire plader, henvender de sig igen for at købe flere plader. En ordre, der starter med 3-4 kanalplader kan derfor hurtigt ende med 20-30 eller endnu flere produkter af plast, fortæller Henrik Höök i en pressemeddelelse.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame