Gruppen af 22 EU-lande, hvis landbrugsministre i går mødtes i Paris uden om Danmark og andre reformivrige lande for at diskutere EU-landbrugspolitikkens fremtid efter 2013, er nået frem til en fælles linje.
Det såkaldte G22, der består af alle EU-lande på nær Danmark, Sverige, Storbritannien, Holland og Malta, har vedtaget en "appel fra Paris", hvor de tegner tre hovedlinjer for en kommende europæisk landbrugspolitik. Den skal bygge på en "europæisk fødevaremodel", den skal tage højde for miljøet, og så skal den hjælpe de europæiske landmænd med at stå imod udsvingninger på verdensmarkederne, så de ikke er så følsomme over for prisudviklingen.
Hvor skal pengene hen?
Til gengæld har man endnu ikke gjort sig klart, hvordan EU-midlerne skal fordeles i fremtiden. Et spørgsmål, der allerede nu splitter koalitionen. De 22 lande er en meget broget flok, der spænder helt fra Frankrig, der er den største modtager af EU-landbrugsstøtte, til de central- og østeuropæiske lande, der ikke engang får fuld støtte endnu. Aftalen vurderes derfor at være absolut laveste fællesnævner.
- Diskussionen var svær, erkendte den franske landbrugsminister Bruno Le Maire.
- Det er ikke let at finde enighed mellem 22 lande, som ikke er kommet ind i EU på samme tid, og som kan have forskellige interesser.
Til gengæld understregede han, at man var enig om først at lægge sig fast på en politik, inden man begynder at tale fremtidigt budget. En holdning, som Frankrig hele tiden har fremmet, mens flere andre lande først har villet se, hvad der var i de fremtidige pengekasser, inden man lagde ambitionsniveauet for en ny politik.
Vil ikke skære 40 procent
Fra EU-Kommissionen har det lydt, at man skulle skære betydeligt ned på landbrugsmidlerne, der lige nu udgør over 40 procent af det samlede EU-budget. Det afviste landene.
- Vi kan ikke bare gå ud fra en ide om, at vi skal skære landbrugsbudgettet med 30-40 procent. Lad os finde et andet udgangspunkt, sagde Le Maire, der mente, at Kommissionen var "startet på det forkerte ben" i diskussionen.
Også den polske landbrugsudsending Andrzej Dycha understregede, at "politikken skal have en ambitiøs finansiering". Hvilket han tolkede til at være mindst lige så stort et beløb som på det nuværende budget.
Flere lande står udenfor
Mødet i Paris har skabt en del debat i de lande, som står uden for gruppen. Specielt de britiske medier har set det som et slag i ansigtet, at de ikke var en del af klubben.
Men den luxembourgske landbrugsminister Romain Schneider understregede ifølge AFP, at man ville arbejde for at finde en måde at få de øvrige EU-lande med om bord.
- Vi skal finde de argumenter, der kan få dem overbevist om at dele vores ideer, sagde Romain Schneider til nyhedsbureauet.
Og også den franske landbrugsminister understregede, at det ikke drejede sig om en lukket klub.
- Vi skal under alle omstændigheder diskutere sagen alle 27, sagde Le Maire.
Og det får de allerede mulighed for i næste uge, hvor ministrene skal mødes i Bruxelles.
