Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Spørgsmålstegn ved tallene bag Landbrugspakken

Af Dan Bjerring, Christiansborg og Erik Suhr - 12. feb. 2016 KL. 13:32

Aarhus Universitet vil ikke kendes ved tallene fra den miljørapport, som bruges i landbrugspakken. Naturstyrelsen forklarer, at det er deres tal.

Miljørapporten som danner grundlag for regeringens Landbrugspakke L68 bliver nu yderligere sat under lup.

Ifølge rapporten skulle Aarhus Universitet stå bag de beregninger, Landbrugspakke L68 er baseret på. Men det kan Aarhus Universitet ikke genkende. De kan ikke engang genkende tallene fra rapporten. Det skriver jyllands-posten.dk.

citat startcitat start

- Når den pågældende ansatte ved Aarhus Universitet ikke kan genkende tallene, er det ganske naturligt, fordi de ikke findes i hans rapport, men er brugt til at regne videre på,

- Mads Leth-Pedersen, vicedirektør i Naturstyrelsen.

citat slutcitat slut

- Tallene er nye for mig. Jeg ved ikke, hvordan de er fremkommet, og hvem der er kilden. De stammer ikke fra vores rapportering, Baseline-2021, som der henvises til, siger chefkonsulent Poul Nordemann Jensen fra Nationalt Center for Miljø og Energi til Forskerforum til jyllandsposten.dk.

Beregningerne i rapporten har dannet grundlag for blandt andet argumentet om, atdet ikke vil skade udledningen af kvælstof i havet, hvis landbruget får lov at gøde mere på markerne.

Ingen kommentarer

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen vil ikke selv kommentere anklagerne i Jyllands-Posten, men henviser til vicedirektør i Naturstyrelsen, Mads Leth-Petersen, der siger til Maskinbladet:

- Den pågældende miljørapport er lavet på baggrund af den seneste landbrugs- og fødevarepakke med 30 initiativer, for blandt andet at vurdere konsekvenserne for kvælstofudledningen i kystvandene. Aarhus Universitets rapport med Baseline 21 beskriver situationen i rodzonen, hvis der ikke gøres noget ud over de allerede besluttede politiske initiativer og den strukturelle udvikling. Men vi har i Naturstyrelsen på et fagligt korrekt grundlag regnet videre på, hvad det betyder for udvaskningen til kystvande, fjordene m.v. Vi har brug for at vide, hvor mange tons kvælstof, der ender i eksempelvis fjorden. Vi har altså brugt tallene fra Aarhus Universitet og GEUS, og ingen stiller spørgsmålstegn ved beregningerne, der også er anvendt tidligere og efter anerkendte metoder. Når den pågældende ansatte ved Aarhus Universitet ikke kan genkende tallene, er det ganske naturligt, fordi de ikke findes i hans rapport, men er brugt til at regne videre på, siger vicedirektøren til Maskinbladet.

NyhedsbrevFå nyhederne først!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs artiklen på dit foretrukne medie

Læs artiklen på Tablet

Tablet

Læs artiklen på Smartphone

Smartphone

Læs artiklen på Desktop

Desktop/E-avis

Læs artiklen på Print

Print