Maskinbladet, Tyskland

Den svenske maskinproducent inden for såteknik og jordbearbejdning har netop præsenteret en ny discsåmaskine inden for Spirit-serien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Såmaskinen præsenteres offentcielt  på Agritechnica 2015 i november måned i Hannover, Tyskland.

Maskinbladet er netop nu i Tyskland og se den nye såmaskine i arbejde, og såmaskinen skiller sig ud på flere områder.

Blandt andet er kornsåmaskinen udstyret med en plastiktank, frem for de øvrige Spirit-modeller med jerntank. Såmaskinen er ikke opbygget på en ramme, men blot ud fra en gennemgående aksel, som forbinder maskinen til traktorens liftarme, og hvor resten af maskinen er boltet på.

Det betyder også at såmaskinen kun leveres i en fastramme, uden opklappelige sidefløje.

Let at trække

Den nye Spirit R-serien omfatter indtil videre en tre og en fire meters version, hvor effektbehovet ligger på 110 hestekræfter for den tre meter og 140 hestekræfter for den fire meter version.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har udviklet såmaskinen til, at den skal passe til de mere enkelte traktorer og dermed bedrifter, fortæller Mattias Hovnert, salgschef hos Väderstad i Sverige.

Det betyder blandt andet også, at såmaskinens højde begrænses til lidt over to meter:

- Dermed kan storsække let fyldes i korntanken, blot ved at bruge en frontlæssetraktor, som løfteredskab.

Såtanken indeholder 2.800 liter og er udført i plastik.

- Det er med til at gøre såmaskinen lettere, og dermed også lettere at trække, men det har også den fordel, at vi aldrig kommer til at have problemer med rust eller lignende, påpeger Mattias Hovnert.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Såmaskinen har også en rækkefordele med hydraulisk tryk på såskær, styring ved hjælp af Väderstad E-control (iPad-styring) og med mulighed for montering af Väderstads nye SeedEye, tællesystem til udsæd.