I 2015 - løb der ifølge statens egne tal fra MiljøGis - over 392 millioner kubikmeter urenset spildevand ud i de danske vandløb, skriver Bæredygtigt Landbrug i en pressemeddelelse. Nye tal er ikke offentliggjort.

Allerede dengang i 2015 rettede Bæredygtigt Landbrug henvendelse til Danmarks Naturfredningsforening for at få et samarbejde i stand om at standse den store forureningskilde, der hedder spildevand. Men dengang afviste foreningens landbrugspolitiske seniorrådgiver henvendelsen, skriver Bæredygtigt Landbrug i pressemeddelelsen. Også i 2017 prøvede Bæredygtigt Landbrug forgæves at få DN til at tage problematikken op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Meget spildevand er løbet i åen siden da.

Derfor hilser Bæredygtigt Landbrug nu med glæde de udtalelser DN's nuværende præsident Maria Reumert Gjerding er kommet med om spildevandsproblematikken. Det er nødvendigt at presse på for at få gang i politisk handling. Det hjælper Bæredygtigt Landbrug gerne med til.

Flemming Fuglede driver landbrug ved Løkken i Nordjylland. Her har han igennem næsten to år fået autoriserede målinger af drænvand og vandløbsvand og han fortæller: - Jeg har igennem snart 2 år målt næringsstofferne dels i min drænbrønd midt i marken, dels i de tilstødende vandløb, der også modtager spildevand fra de nærliggende byer. Næringsstofindholdet har hele tiden været højest i vandløb med tilløb fra byerne. Det er nødvendigt at handle på den viden, vi har om de største kilder til forurening af vore vandløb, siger Flemming Fuglede, der håber på, at der efter udmeldingen ikke blot fra Naturfredningsforeningen, men også fra vandmålingsfirmaet Danova og Dansk Miljøteknologi må komme så meget pres på regeringen, at den handler til glæde for naturen og miljøet - og så sandelig også for landbruget, skriver Bæredygtigt Landbrug.

Udtalelse fra Danmarks Naturfredningsforening

Til Dr.dk har Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, dog ikke.

- Det her problem skal løses. Vi skal ikke have urenset spildevand i vores natur, siger hun, og fortsætter;

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er jo helt uforståeligt, at man slet ikke kender omfanget af det her problem. Jeg kunne være bekymret for, at grunden til, at man ikke ved det, er, at hvis man først ved, hvor stort et problem, vi står med, så har man også en forpligtelse til at gøre noget ved det, siger Maria Reumert Gjerding.